8000.dk Alt om Århus Se kalender uge 4

Interviews, anmeldelser, portrætter fra 8000.dk Århus. Teater, musik, kunst, dans, oplevelser, mad, underholdning.

★★★★★★'Red Bastard - Forførende kult komedy monster'
Teatret Svalegangen
Mandag 21. jan. kl. 19:30

★★★★★'Kongens Fald - drabeligt drama om dansk vægelsind'
Aarhus Teater
Mandag 21. jan. kl. 19:30

'Clara koncert 'August Eighteen''
Atlas
Mandag 21. jan. kl. 21:00

★★★★★'Untz Untz Untz - pulserende technobeat'
Aarhus Teater
Tirsdag 22. jan. kl. 19:30

'Ole Henriksen - Det bliver en god dag'
Musikhuset Aarhus
Onsdag 23. jan. kl. 20:00

'The Best of Ennio Morricone'
Musikhuset Aarhus
Torsdag 24. jan. kl. 20:00

'Folkeklubben på Musikhuset Aarhus'
Musikhuset Aarhus
Lørdag 26. jan. kl. 20:00

» Oplevelser Live i Aarhus

» Alt om Aarhus kalender

» Anmeldelse: 'Red Bastard' på Teatret Svalegangen

Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard

18. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.

De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.

Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.

Red Bastard går over grænsen, shit

Vi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.

Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.

Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.

Hvem blandt publikum har du lige nu fantasi om at have sex med?

Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.

Teatret Svalegangen gør det igen. Red Bastard er brølende relevant.

Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.

Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"

Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.

Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.

<

Christian Bang

» Anmeldelse: 'Untz Untz Untz', på Aarhus Teater

Anmeldelse: 'Untz Untz Untz' - techno-dans om kunsten at være fri

17. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Godt så. Techno dans på Aarhus Teater Untz Untz Untz. Vi har placeret os rundt i et halvmørkt rum med neonrør i loftet på Studio Scenen. Lidt forfjamskede. Som kyllinger første gang efter de er klækket. Vipper uroligt på fødderne, kigger på den slanke russer midt i vores cirkel. Hun er klædt i sort. En slags gummidragt.

Nastasia. Ivanova. Fra Skt. Petersborg. Allerede dér har hun fanget i min interesse. Skt. Petersborg står for 90% af min underholdning på youtube. De unge mænd i Ruslands største by fra >STOP XAM render rundt og klistrer store etiketter på forruden af biler der parkerer ulovligt.

Men det er en anden sag, tror du. Hvad har khamstvo med techno at gøre? En del, synes jeg. I hvert fald er undertrykkelsen og foragten stor i Rusland. Fra dem der har magt og store biler, ned mod dem der ikke har noget.

Techno, fordi de er fattige. Forkerte. Forulempede. Fortabte.

Det var sådan techno blev født, har Nastia Ivanova fortalt os inden vi kom hertil. Techno er født af kapitalismens sammenbrud i Detroit, alle dens fejl og undertrykkelse. Den voksede op i Berlin, efter muren faldt og alle blev forkerte uden rigtigt at føle sig frie. Techno var deres vej til befrielsen fra undertrykkelsen.

Selv er jeg ikke det mindste undertrykt, så derfor fortryder jeg at jeg fulgte med flokken herned. Musikken stiger, Nastia danser. Det er dog utroligt som den kvinde kan bevæge sin krop.

Uden at sige noget med det.

Skeptisk kigger jeg på hendes fremvisning af moves. Jeg spejder efter et kort eller et græsstrå. At hun udtrykker en tanke, en følelse, en mening. Fordi da vil jeg på mine stive ben bevæge mig lynsnart frem og nappe den godbid.

Men hun bliver ved. Danser uden at sige noget.

Vi er indhyldet i musik og lys. Kigger genert på hinanden. Flytter vægten fra den ene til den anden kyllingefod. Vi ville faktisk gerne danse med, men det virker så uoverskueligt på grund af al den intellektuelle og tankemæssige ballast vi har på skuldrene.

Alle vanerne. Hvordan man skal være. Opføre sig. Fremføre sig. Der skal være mening med alting.

Nastia kaster alt fra sig i sin dans. Hun danser indadvendt i sin egen verden. Hun mærker nydelsen fra bevægelsen i sin egen krop. Følelserne er ikke vigtige. Ikke tanken, ikke ordet, reglerne, vanerne. Hun er fri til at mærke sig selv.

Friheden bagved strukturen, meningen

Mellem os sagt, jeg kunne have betragtet en mand spise en fransk hotdog, det ville give mig samme mangel på mening og indhold.
Der er simpelthen ingen mening i techno, ingen tanke, ingen følelse.
Og det er meningen, forstår jeg.
Uden mening er vi frie. Al undertrykkelse har en mening om os.

At gøre sig fri af al verdens undertrykkelse starter med at frigøre sig selv fra undertrykkende tankevaner og tankefølelser. Smide traditionen og kulturen overbord, være ligeglad med at verden vil presse os ned i en kageform.

Bare danse.
Danse og være fri.

Nastia danser forbi mig med en fremstrakt hånd. Hun kigger mig i øjnene. Der er energi fra hendes håndflade. Hun sætter hånden næsten på mit hjerte. Jeg skælver. Jeg ryster. Mine ben begynder at bevæge sig helt nede fra tæerne.

Men så er showet slut, i samme sekund jeg mærker friheden røre på sig i min sjæl.

Det var en god oplevelse, som med fordel kunne have varet hele natten, hvis man har lyst til at danse sig fri af undertrykkelsen. Måske er jeg lidt hæmmet alligevel. I hvert fald ville jeg gerne have danset mere.

5 stjerner. Untz Untz Untz på Aarhus Teater.

<

Anmeldelser i 8000 Aarhus
8000.dk anmelder teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus. Send invitation til 8000 og en
pressemeddelelse, gerne med foto.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Send dine pressemeddelelser til redaktionen. Man kan ikke købe annoncer på 8000.dk, men
du kan lave dem selv - det koster ikke noget.

Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

Repremiere: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

16. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teatret Svalegangen havde totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare ville ind og se. I august 2019 er der repremiere på forestillingen. Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På Teatret Svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.

Anmeldelse 5 stjerner: Meget smukt og rørende

Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig på Teatret Svalegangen. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget vi helst vil fortrænge.

I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.

Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.

Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.

Miklos Szabo

» Anmeldelse: 'Kongens Fald', på Aarhus Teater

Anmeldelse: 'Kongens Fald' er en spektakulær opvisning i Scenografi

10. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teater Tableau. En lille scene med noget lækkert for øjet. Overskueligt og smagfuld. Sådan er scenografien i Kongens Fald. Der er regnvejr, en halvnøgen kvinde hængt op i fødderne, store videokulisser, mere vand, folk der er ved at drukne i et gennemsigtigt bur af plexiglas, et skib til søs, en mand hænger sig, snevejr, heste lavet af menneskekroppe. Kongens Fald er flot.

Æstetisk scenografi, og en historie der blev væk i første akt

Jeg er glad for en god historie, så det tog mig nok det meste af første akt at se bort fra, at instruktøren Carlus Padrissa i store træk lader scenografien spille hovedrollen, fremfor at fokusere mere traditionelt på historien, skrevet af Johannes V. Jensen.
Jeg havde visse indkøringsvanskeligheder i mit stolesæde.

"Det er æstetisk", sagde en af de øvrige publikummer i pausen. En kvinde. En ældre fyr nikkede til hende. "Ja, men det er som om historien er blevet væk", svarede han. Hun var enig. Det er jeg også. Det er scenografien i Kongens Fald der giver den største oplevelse.

Og det er vel okay? Vi er vant til at scenografien støtter op om stykket. Hvorfor ikke lade scenografien træde frem på scenen og være selve hovedpersonen?
Jeg kan godt lide den tanke. Som eksperiment.

God historiefortæller og akrobater

Så, du skal gå ind og se Kongens Fald fordi scenografien styrer showet. Det ser godt ud. Det er smukt.
Undervejs vil du nyde Maria Rossing som historiefortælleren der binder de mange scener sammen. Hun har valgt en rolig og nøgtern stil, men viser sin styrke med en meget fin og moduleret stemme. Særdeles behagelig.

Akrobaterne er dygtige. Smidige. Musikken er god, består mest af en violin - men det er en dejlig violin der træder frem på scenen som om den var en af de medvirkende.

Der er også lidt sjov og humor, men mest sat på som special effekt - det er sjældent den spiller sammen med karakterne og handlingen. Og skræk er der - en kvinde har bedrevet hor og bliver overfaldet på scenen og spyttet på. Meget ubehageligt, men igen ude af synk med handlingen, en special effekt.

Scenografien har hovedrollen

Kongens Fald som tableau, opspændt i en flot scenografi, fyldt ud med dramatiske effekter. Det er godt lavet, det er 5 stjerner. Scenografien sejrer stort blandt publikum. Uden den ville der kun stå en enkelt stjerne tilbage, Maria Rossing.

<

» Anmeldelse: 'Livet, hvor svært ka' det være?', Teatret Svalegangen

To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

3. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.

Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.

Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.

Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at le

Den gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?

Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.

Komik af den underfundige og drivende slags

To gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.

Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.

Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.

To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovt

Hug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.

Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.

Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.

Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

Jeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.

Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.

Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.

De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.

Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.

<
Miklos Szabo

» 'Kongens Fald' i billed-orgie på Aarhus Teater

Kongens Fald opføres i et eksplosivt orgie af farverige billeder på Aarhus Teater

24. december 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Aarhus Teater har sammen med Det Kongelige Teater skabt et orgie af visuel kraft som aldrig er set tidligere i Kongens Fald. Maleriske tableauer, nøgne kroppe, video-bagprojektioner, drabelige scener med blodbad, et totalteater - af nogle anmeldere betragtet som tegneserieagtigt, og af andre hyldet som genialt. Tjek det ud for dig selv, og se hvad du mener om den storslåede forestilling.

Kongens Fald er en saftig fortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Der er godt med drama, erotik, henrettelser, vold og ømhed i historien. Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur i 1944 og er således en af de få danskere forfattere der er anerkendt ude i den store verden

Derfor er det også passende at instruktøren på forestillingen, Carlus Padrissa, og dramatikeren, Henrik Szklany, begge er udlændinge for at vise os skønheden i den globale og eviggyldige historie Johannes V. Jensen skabte.

<

» Anmeldelse: En Sand Røverhistorie, Gruppe38

Julemirakel på Teatret Gruppe38

10. december 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Hvad er et julemirakel? Det er koldt udenfor og for mange er julen en hård tid, hvor spøgelser fra fortiden rumsterer rundt, sult og savn kan føles endnu mere gennemtrængende i lyset af alt travlheden, og andres tilsyneladende glæde kan gnave sig ind i knoglerne. Jeg tror at Teatret Gruppe 38 har fat i den helt rigtig cocktail på et godt julemirakel og det er for alle. Det handler om at glædes ved noget så simpelt og samtidig så forunderlig, som en virkelig god historie fortalt i et magisk univers.

En røverfamilie

Det er en farlig skov, Görringeskoven, for der bor der en røverfamilie, der er så grum og hæslig at man ryster af skræk, når de overfalder sagesløse der tør ride igennem skoven. Men røverne er fattige og sulter for det er kun sjældent at nogen tør at nærme sig. Ingen mennesker kan lide dem, fordi de er så anderledes og grovskårne og derfor er de blevet udstødt af samfundet. Men hver julenat oplever røverfamilen et sandt julemirakel. Der er så magisk og smukt at det næsten ikke er til at tro. Og den historie kan man opleve med egen krop på Teatret Gruppe 38 i denne juletid. Historien bygger på Selma Lagerlöfs ”Legenden om en julerose”, som er en smuk historie om et julemirakel.

Bodil Alling med de mange stemmer

Legenden om Julerosen er frit fortolket af vidunderlige Bodil Alling. Hun er mester i at fortælle historier så både børn og voksen hører virkelig godt efter. Publikum får lov at ligge i hængekøjer og ud over alle publikummer er spændt en himmel af stof, hvor lys og skygger kan understrege en skøn historie. Bodil fortæller med sit talent for personkarakteristikker en medrivende legende, og med få virkemidler er det som at være i Görringeskoven og opleve julemiraklet på egen hånd.

Tusind tak til Teamet bag ”En sand røverhistorie” og til det fantastiske Teatret Gruppe 38 for en rigtig dejlig historie!

<

» Anmeldelse: En Spøgelseshistorie, Teaterhuset Filuren

F*** det var skræmmende

5. december 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

En spøgelseshistorie på Teaterhuset Filuren er skræmmende. Det stod tydeligt malet i øjnene på de 10-12 årige børn der kom ud efter forestillingen sluttede. En af drengene var ikke i tvivl om karakteren til denne anmeldelse: "Fuck det var skræmmende!", sagde han grinende med store øjne.

Kulisserne er eventyrlige

Successen er skabt i skriverkøkkenet hos Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk som har skrevet historien. Den er god. Så spændende og medrivende historie, at den kan få børn til at glemme drillerierne og småsnak. Det er en gyserhistorie som fortjener et stort publikum.

Kulisserne, et gennemskåret hus i en skov i flere etager, med naturen projiceret op bagved, skaber den perfekte stemning. Jesper Jepsson sætter lyset, så man virkelig bliver skræmt af effekterne, når husets spøgelse kaster rundt med folk og det hele gynger og braget.

En spøgelseshistorie er kompakt og velsmurt, instrueret af Dorthe Hansen Carlsen. Det er lykkedes hende at skabe nærvær og interesse for alle scenerne, og samtidig er der plads opad i stemningen til de dramatiske højdepunkter.

En velspillet gyserhistorie

En mor, Kirsti Kærn, ankommer til et gammelt hus sammen med datteren Astrid, Bolette Engstrøm Bjerre. Faderen er død, økonomien er faldet sammen, derfor er de flyttet langt ud på landet, hvor der ikke bor nogen.

Men jo! Der bor nogen. Nemlig Rachel, spillet af Ida Lund. Hun er jævnaldrende med Astrid og de bliver venner. Men der er noget med dén pige som er skræmmende. Rachels tøj er fra 1900-tallet, hendes øjne mørke og skulende, hun er bange for vand, og hun påstår hun bor i huset, og har gjort det altid.

Rachel er et spøgelse

Et ondt spøgelse. Hun vil have Astrids mor for sig selv, som erstatning for sin egen mor der døde for 100 år siden. Lige siden dengang har Rachel flakket rundt i skoven, forfulgt af skovmanden, Uffe Kristensen, på udkig efter at blive befriet for sin smerte ved at være en levende, død pige uden mor.

Hvis du kan se en gyser for dig af Stephen Kings dimensioner, så har du ret.
Huha, hvor er mine hjertepiller, en super oplevelse, og børnene var begejstrede helt uden app.

<

Gratis reklame i Aarhus
Du kan lave gratis reklame for dig selv, din kunst og din kultur i 8000.dk Århus. Indryk
annoncer om mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.

Alt om Aarhus
På 8000.dk finder du
Alt om Aarhus kalender som fortæller om den kunst og kultur århusianerne deler med hinanden. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Emilia Therese

» Anmeldelse: Sammensværgelse, Teatret Svalegangen

Stærk følelsesmæssig forestilling

4. december 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Teatret Svalegangens aktuelle forestilling Sammensværgelse er en lille novelleagtig historie der udspiller sig i en familie der rammes af sorg. Moren er den talentfulde professor i psykologi der rejser verden rundt med sin undervisning om menneskets tilbøjeligheder til at lave konspirationsteorier. Hun har tydeligvis styr på teorierne og kan argumentere for mange aspekter, men har ikke følelsesmæssigt forhold sig til menneskene der tænker disse tanker.

Ulykken rammer

I familiens skød elsker hun sin mand og sit barn og da barnet bliver dræbt i et trafikuheld, prøver hun af alt magt at holde distancen til verden og blive i sit succesfulde liv som universitetsprofessor, men sorgen har splintret hendes sind ad og hun bygger en psykoseverden op omkring det hun er og de tanker som fylder hende inden ulykken er sket. Det vil sige at hun skaber konspirationsteorier omkring barnets forsvinden.

Hun møder i sin psykose en mand ved navn Alf, der er lige så splittet og syg som hun selv. De skaber tanker sammen om barnet Carl-Emils ”kidnapning” og om store sammensværgelser der bygger på algoritmer, og tilfældigheder. Moren har store sammenstød med faren, der bearbejder sorgen på en anden måde end hun gør og de har det rigtig svært.

Sammenbrud af den nye virkelighed

Den nye virkelighed, hendes psykose; bryder dog sammen idet hun møder manden Alf. Stykket slutter med en super god pointe. Man kan ikke altid selv vælge hvordan man håndterer sorg og hvis man splintrer sit sind ad, er man syg, og man kan ikke selv vælge om og hvornår man blive rask igen.

Det var en stærk følelsesmæssig forestilling som Teatret Svalegangen har inviteret til Aarhus og det var meget vel spillet. Kunne godt lide at det var meget minimalistisk stillet op, for store kulisser ville have væltet den meget fine og super sarte fortælling.

Tusind tak til teamet bag Sammensværgelse og til Teatret Svalegangen for at inviterer dem på besøg.

<

» Anmeldelse: Lykkerejser fra Happiness Unlimited, BORA-BORA

Jagten på den berusende lykke

4. december 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

Hvad er lykke for dig? Er det nærvær, viden, leg, nænsomhed, fest, kunst, fælleskab eller noget andet?
Sovser du ligesom jeg rundt i vintermørket med en paraply af tunge tanker og ønsker du dig et afbræk i denne tilstand? Har du smag for lykkeridt, så er Happiness unltd, Pop-up-bureau for eskapistisk lykkerejser, måske en kærkommen pause fra det kedelige grå. Gå blot ind i deres fantastiske univers som er et totalteater-performance i en butik på Frederiksgade (Den lille gågade i Aarhus midtby) og lad dig forundre, opleve varme, imødekommenhed, humor og livsbekræftelse. Selve bureauet er ganske gratis og den mest vidunderlige lykkerejse koster kun en skallet halvtresser.

Bureauet

Jagten satte ind for mig en tirsdag eftermiddag, Tornysteret var pakket og jeg vandrede ind i det opløftende og morsomme univers. Det første jeg mødte var den vidunderlige rejseguide i belønningscentret. Hun viste mig rundt i butikken og gav instruktion i de forskellige måder at opnå lykkekick på. Feks var der to toiletter i vinduet, som handlede om at give slip og blive tilstede med det der er. Eller endorfin-maskinen der hjalp grinet på vej. Der var et stort lykkehjul og blot det at dreje på det gav en funklende latter i brystet. Der var også mulighed for at tage selfies med palmer i baggrunden og meget andet som vi danskere tænker giver lykke. Et satirisk og morsom installation som gav noget at tygge på.

Lykkerejsen

Klokken 16 var der boarding til Lykkerejsen og en lille gruppe og jeg gik ombord i husets kælder og jeg vidste ikke hvad der ventede mig. Vi stillede støvlerne udenfor og trådte ind på første plan af rejsen. En smuk kvinde ledte os ind i en meditation der handlede om at slippe jordforbindelsen og lade os forføre til en flyvetur op til stjernerne. Vi fik udleveret en stjernekikkert som var et kalejdoskop som vi måtte benytte, mens hun dansede i et badekar med lys.

Kakao-gudinden

Derefter blev vi ledt videre til et nyt magisk plan, hvor endnu en vidunderlig kvindefigur lå i en stor seng. Vi blev budt op i sengen til hende hvor hun omsorgsfuldt fortalte et guddommeligt eventyr om gudinden af kakaobønnerne. Derefter tog hun sin frakke af og vi fik lov at male hendes nøgne krop med chokolade.

Festen

Dernæst blev vi lukket ind til en meget varm og herlig norsk fyr, der ville holde en mægtig fest og vi var indbudte. Der var mad og champagne til alle, sjove briller, dans og til sidst sang han en meget rørende norsk vise, der greb mit hjerte, selvom jeg ikke forstod ordene han sang.

Tankevækkende inspiration

Hvor var jeg forundret og indtaget af denne performance som lykkerejsen var. Jeg kunne hente så meget inspiration til mit eget liv, jeg havde følt mig modig og mine grænser havde flyttet sig undervejs og jeg var blevet mødt med sådan en varme og nærvær. Hvordan kan jeg give denne forestilling stjerner som jeg plejer når de jo tog fusen på mig og var noget helt andet end det jeg forventede? Jeg bliver denne gang nødt til at drage chilier ind i billedet, for denne installation og performance er stærke sager og kræver en del mod og medlevelse at opleve, hvis man skal have det fulde udbytte af det. Den får 5 chilier herfra.

Tusind tak til Kassandra-production og til BORA-BORA som står for billetsalget til lykkerejsen.

<

» Anmeldelse: Don Gnu 'Jagten på det grå guld' på BORA-BORA

Originalt og perlende Poetisk

12. november 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★★

Jagten på det grå guld Vi kan ikke undgå den; Alderdommen medmindre vi stiller træskoene før den griber vores kroppe, og vi går i forfald. Den sidste del af rejsen hen mod graven kan være svær især, hvis kroppen har været en dejlig bolig at udforske verden med, men aftenens performance fra Don Gnu er alt andet end en jammerdal om alderdommen. For charme og musikalsk poesi er i behold og verden bliver stadig udforsket. Med stor humor sætter teamet bag Jagten på det grå guld fokus på det allervigtigste i menneskets sidste tid nemlig fantasien og humoren. Den bliver aldrig gammel. Den forsvinder ikke fra os.

Alt kan ske!

Publikum bliver inviteret ind på et alderdomshjem, hvor duoen Don Gnu nu ser tv. Her er Otto Leisner i gang med en spørgsmålsleg. Det lyder til at deres liv nu er kedeligt, men det er den langt fra for der er stadig maskulin kamp i de to gubber. De elsker stadig en rask lille magtkamp, -nu om tv’et. Da kroppen ikke kan følge med i en slåskamp mere, må de to oldinge tage en tur ud i fantasien og i bedste Don Gnu stil udvikler det sig til et voldsomt mandeslagsmål. Plejepersonalet falder ind i kampen og de ender med at slå hinanden til plukfisk. Her i fantasien kan alt lade sig gøre. De kan kæmpe, forvandle plejerene til smukke dansende sylfider og flette hjertegribende franske sange ind i dette vidunderlige univers. En række klassiske kunstværker bliver modelleret i kød og blod og de danser med lampeskærme på hovedet. ALT KAN SKE – og det gør det. Stykket slutter med at virkeligheden igen banker på og vi er tilbage til plejehjemmet, hvor døden er en realitet. Don er død fra Gnu og Otto Leisner kører igen på tv’et, men nu er der ikke længere nogen magtkamp tilbage med kun et medlem i duoen. Æv hvor jeg savnede Don i den scene. Det var meget hjertegribende.

Nu med rollator

Det er en super maskulin fortælling om det at blive gammel. Truppen sætter fokus på alderdommen gennem fysisk teater, stunt, dans, akrobatik og komik. Den charmerende duo Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen har i denne forestilling igen inviteret herlige Petras Lisaskus med til selverkendende og humoristisk kamp mod tiden. For tiden har sat sit præg på de ellers så lækre ben og de må nu gå med rollator.

En meget gennemarbejdet og inspirerende forestilling, hvor performance, lys og lyd går op i en højere enhed. Alderdommen er noget man ikke behøver at frygte for med fantasien i behold kan man gøre det til et kunstværk.

Tusind tak til teamet bag Jagten på det grå guld og til BORA-BORA for at huse dem.

<
Foto: Emilia Therese

» Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater

Brænding er sprællevende teater til din julekalender

23. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Brænding på Aarhus Teater handler ikke om de beskidte hænder på byens universitet som tjente milliarder på at forgifte den halve verden, samt forpestede hele Vesterhavet omkring Cheminova. Giftfabrikken er solgt til nogle amerikanere, og på universitetet bader de sig i gift-millionerne og drikker champagne med handsker på hænderne.
Teaterstykket er derfor ikke en forsinket uppercut til pengefolkets kynisme, - den kynisme der mishandlede vestjyder i årtier og ødelagde livet på en del af Vestkysten.

Dramatikkens nye og friske supertalenter

Brænding er derimod et stykke teater skrevet og opført for dig af de rene hænder i Aarhus, - de ungdommelige hænder der tilhører en stribe talentfulde dramatiker- og skuespilelever, helt nye og friske supertalenter fra byens scenekunstskole. Stykket er elevernes præsentationsforestilling, og det stykke skal du gå ind og se hvis du har tid op mod jul. Fordi Brænding er faktisk god.

God og sammenhængende historie

Historien er sammenhængende, selvom den er skrevet af en flok dramatiker-elever i samarbejde. Det er lykkedes at fortælle en homogen historie om det lille samfund ude ved havet, hvor den lokale giftfabrik ødelægger miljøet så både fisk og mennesker bliver syge. (Og ja, byen ligger på en tange).

Men pludselig løfter stykket sig som en drage fra den vestjyske strand, basker med vingerne og flyver op i den dramatiske sfære. Der er noget på spil. Den lille by er plaget dårlig samvittighed. En ung kvinde er død - de siger det var selvmord - og hendes tvillingesøster er blevet udstødt, hvilket har givet hende en dyb angst for alle i byen.

Fabrikkens stifter er død, og hans datter ankommer til byen for at drive virksomheden videre. Hun begynder langsomt at forstå, at kemifabrikken er skyld i at byens folk har det svært med hinanden. Akkurat som i virkelighedens hændelser er byens sociale liv forgiftet af fabrikken, og døde den kvinde virkelig fra selvmord, eller har nogen givet hende et skub, fordi hun ville afsløre forholdene på kemifabrikken?

Brænding er din bedste julekalender

Du kender de her julekalendere med chokoladestykker bagved dagens paplåge. Og du ved du altid drømte om at få en julekalender, hvor hver låge gemmer på en virkelig lækker godbid. Marcipan, hjemmelavet lakrids, kaviar (nåja), måske en guldring, en nøgle til en ny bil.

Brænding er sådan en julekalender, som vi drømmer om. Jeg nød hver enkelt af skuespillernes præstationer, og jeg nød den omhu dramatikerne har skrevet replikker med og også har sørget for en sund kontinuitet.

Brænding er den bedste julekalender. Fuld af overraskelser.
Som for eksempel da vi kommer med fabrikschefen hjem og tre børn springer frem fra mørket. Nej, det er ikke overraskelsen! Overraskelsen er da en ung kvinde banker på døren hos dem. Hun er ramt af fabrikkens gift og beder om hjælp. Nej, heller ikke overraskelsen! Men hun kommer indenfor, og så sker det! Skræmmende.

Fed forestilling, gode skuespillere, god historie, godt arbejde. 4 stjerner, fuldt fortjent.

<

» Anmeldelse: 'Kroppen' fra Bådteatret på BORA-BORA

Anmeldelse: Kroppen er fabelagtig og underholdende performances

21. november 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Kroppen er en danseforestilling med noget væsentligt på hjertet. Teamet bage aftenens optræden på BORA-BORA brugte en kombination af dukker og menneskekroppe til at udtrykke en række temaer omkring livet med en krop. Under behandling tages der: Den lækre krop, den slatne krop, den dysfunktionelle og fordrejede krop, den syge krop, den sensuelle krop, og den gamle krop. Publikum fik et syn af den ydre krop men vi blev også ført ind under huden til lunger, hjerte og til blodbanerne. Døden var et gennemgående tema i forestillingen, hvilket må sige at ramme noget meget essentielt ved det at være i livet.

Den følsomme krops fortælling

Kroppen er vores hjem, her bliver vi født til et liv i sansernes vold og en dag dør vi og sanserne vil forsvinde. Vores væsen vil forgå. Det er ikke underligt at vi mennesker er meget optaget af den. Den knytter jo netop os til livet, men vi har det med at gå fra en naturlig opmærksomhed på kroppen til at bliver yderfokuseret og ofte har vi et kommercielt syn på kroppen i samfundet i dag. Men kroppen er forunderlig, -skrøbelig og stærk på en gang, så hvad ville der ske, hvis vi omsluttede vores kroppe med naturlig accept og opmærksomhed?

Store planer med publikum

Jeg kunne rigtig godt lide de passager hvor det helt enkle blev dyrket. Hvad skal der til for at vi mennesker oplever en andens krop som levende, Et ansigt, et ben, en arm, en bevægelse? Det blev så levende for mig når jeg kunne knytte min fantasi til figurerne og se dem bevæge sig med små gestus. Jeg kunne have blevet der i forestillingen i timevis, men holdet havde flere planer med publikum. De ville også fortælle om selvfokusering på menneskekroppen, på navlepilleri, om det fordrejede menneskeideal, hvordan vi lader os styrer af selvrealisering, hvordan vi behandler vores kroppe og hvordan vi alle til sidst alligevel må dø og opgive kroppen.
Det var en mægtig spændende aften og for mig nyt at se voksen teater med dukker.

Tusind tak til teamet bag Kroppen og til BORA-BORA for at inviterer dem til Aarhus!

<

Video: Fotografen i Århus

» 'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling

Giftig 'Brænding' forurener hav og sjæl

18. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Brænding er et teaterstykke om forurening. Den fra havet, og de løgne vi siger til hianden. Den ydre og den ydre forurening.

Historien foregår på tangen ved siden af havet og kemifabrikken. Vi er til fest i forsamlingshuset. Spørgsmålet er, hvilken gift er værst for os? Havets gift, eller de giftigheder vi udsætter hinanden for?

Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.

Kulturvideo fra Aarhus
Interviews og reportager fra hverdagen i Aarhus. Video om kærlighed, kunst, design, erotik, livets store spørgsmål, god mad, dans og godt teater i byen.

Alt om Aarhus
På 8000.dk finder du
Alt om Aarhus kalender som fortæller om den kunst og kultur århusianerne deler med hinanden. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Nikolaj Bransholm Photography

» Anmeldelse: 'Huun-Huur-Tu' på Atlas

Anmeldelse: Halvdelen af publikum har sat sig på gulvet

18. november 2018. Tekst: Tomas Dalgaard 8000.dk

★★★★★

Huun-Huur-Tu kommer fra den russiske republik Tuva, hvor naturen er overvældende og storslået. Det kan man godt høre i musikken. Nogle af sangene må være lavet på ryggen af en hest.
Samme trav. Samme rytme.

Huun-Huur-Tu har spillet i mere end 25 år. De har udgivet en del albums med sibirisk strubesang. Så vidt jeg ved er det første gang de spiller i Århus.

Nogen gange kommer der næsten ingen til de mere specielle koncerter i byen, men i aften er der godt fyldt op.

Halvdelen af publikum har sat sig på gulvet

Der bliver helt stille da Huun-Huur-Tu går i gang. Fire modne musikere som koncentrerer sig om at skabe unik musik.

Der er ingen af rockens unoder med billige gimmicks og hundrede guitarpedaler. Instrumenterne er smukke og hjemmelavede. Musikken dvælende.

Sine steder vemodig. Især når Huun-Huur-Tu spiller på den lille mongolske violin.

Musikerne gør ikke meget stuhej af sig selv

De koncentrerer sig om at spille så man kan høre detaljerigdommen.

Der er magiske numre med flerstemmig strubesang

Huun-Huur-Tu skifter ubesværet fra det stille reflekterende smukke til spirituelle shamanistiske sange.

Tak for en god koncert. Det var en rørende oplevelse.

» Teatret Svalegangen hjælper FN med at skabe en mere retfærdig verden

Kunsten skal skabe gejst for at redde klimaet

7. december 2018. Tekst: Presse 8000.dk

United Change FN ønsker en renere, bedre og mere retfærdig verden for alle. Teatret Svalegangen mener scenekunsten kan være med til at skabe inspiration og engagement, for at vi også i Aarhus kan nå FNs verdensmål. Teatrets partnere kan derfor sagt ja til at lægge 1,3 millioner kroner, sådan at kunsten kan komme på scenen fra sommer og frem til 2022.

Det er tid til forandring

"Mange ønsker en forskel. Vi handler nu. Og vi handler sammen. Det er United Change! Jeg er stolt over at et mindre teater som os, udover vores normale aktiviteter, kan samle de partnere der skal til for at realisere et tværkunstnerisk event af den kaliber og relevans", siger Per Smedegaard, direktør på teatret.

Vil du være med? Lige nu søger Teatret Svalegangen kunstnere fra alle kunstarter, som ønsker at være med i udviklingsprojektet frem mod den første visning i juni 2019. Tjek tilmelding her. Ansøgningsfrist er 2. januar kl. 12:00


» Flere anmeldelser fra 8000.dk


Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen annoncer. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl om det med en gratis annonce i 8000 Aarhus.

8000.dk Århus Aarhus kalender Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus Redaktion


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Vi kræver ikke penge for omtale af kunst og kultur i Aarhus, og ingen fra 8000.dk er berettiget til at modtage betaling for omtale og lignende. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen betalte annoncer. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2019