Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus

Video: Fotografen i Århus


» Bank gi'r 1,6 mio. kr. til skolebørn

Skolebørn scorer milliongevinst - bruger pengene på teater

16. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

En af de lokale banker i Aarhus gør en forskel for tusindvis af skolebørn. Banken giver - via sin velgørende fond - 1,6 millioner kroner til Aarhus Teater. Derfor ringede telefonen for nyligt på teater-direktørens kontor.

'Jeg blev ualmindeligt glad, og hoppede faktisk op af stolen, fordi det var ligesom det der var nøglen til at komme videre med vores projekt. Det var simpelthen bare en glædens dag', fortæller Allan Aagaard.

Pengene fra Spar Nord bliver hældt ned i en trækiste hvor teatret selv har lagt til side, men der er også poser med penge fra kommunen. I alt er der samlet mere end 3 millioner kroner, og de penge skal anvendes 2018-2021 på at skolebørnene kan besøge byens teater.

7.000 skoleelever er i bussen

Glad er naturligvis også Morten Daugbjerg. 'Det er jo en enorm anerkendelse', siger han. 'Både at Spar Nord Fonden, og at Aarhus kommune har set værdien af det vi laver.' Han er chef for teatrets læringsafdeling, det er dem der skal bruge pengene fra skattekisten.

'Det betyder jo at rigtig, rigtig mange børn - 6.500 og måske 7.500 - får mulighed for at møde vores teaterpædagoger og arbejde med teaterpædagogiske øvelser. Stå på scenen. Få en fornemmelse af hvad er scenografi og kostumer, få en rundvisning i huset og i det hele taget få en større forestilling af hvad professionelt teater er', siger Morten Daugbjerg.

Kultur er bedre end TV-reklamer

Den gavmilde bank er også glad. De senere år har nogle banker været ramt af sure kunder. Kasserne lukker, dårligere rådgivning, og nul renter på indlånskontoen. For mange skandaler. Svindelbanker. Banker står i kø for at købe sig et nyt image gennem TV-reklamer.

Lokale Spar Nord vinder kundernes respekt på en anden måde, nemlig ved at være julemand hele året. Ganske vist er der ikke renter på indlånskontoen, men banken giver til gengæld en stor del af sit overskud væk til lokale projekter.

Banken tjener cirka en milliard om året. 100 millioner går til Spar Nord Fonden, som giver halvdelen af pengene til kultur, sociale fællesskaber og forskning. Den anden halvdel bliver sat i banken, så der er lidt at gøre godt med på en regnvejrsdag. Men hvert år deler Spar Nord Fonden 50 mio. kroner ud til lokale projekter.

Fornuftigt. Hellere give pengene til skolebørn, end bruge dem på TV-reklamer, synes jeg.

Video: Fotografen i Århus


» Retro møbler eller nyt design? FDB Møbler i Aarhus

Retro møbler eller nyt design? Hvad ka' du li'?

1. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Siden 2013 har FDB Møbler haft succes med sine retro-møbler fra 70'erne. Fredag åbnede firmaet sin først design-butik i Jylland. Den ligger i Guldsmedgade her i Aarhus.
Direktør Ole Kiel fortæller om møblerne. Brand manager Gitte Matzen fortæller om filosofien hos FDB Møbler. Og kunstneren Anders Bonnesen præsenterer sin ny 'kolbøtte'-stol.

Retro møbler fra FDB
Klassiske møbler designet af Poul M. Volther, Ejvind A. Johansson, Børge Mogensen, Jørgen Bækmark - men også nye møbler designet af danske designere som Stine Weigelt Anker, Anders Bonnesen og flere andre.

Fotografen.dk

» Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten

16. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Århus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.

Alligevel smiler han.

Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede en gang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.

Alligevel smiler hun.

Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?

Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.

Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.

Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?

I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.

Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen

Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.

Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.

Den femte stjerne

Stykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne

15. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne. Stykket er underholdende, festligt og fornøjeligt. Dels på grund af stykkets forfatter, Soya. På grund af David Gehrts virkeligt flotte og stemningsbærende scenografi. Super gode skuespillere med pragtpræstationer. Temaet - de menneskelige parasitter som snylter, udnytter og bedrager - er aktuelt og vedkommende.

Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.

Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.

Lystspillet som afklæder sig selv

Publikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.

"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer Kim Veisgaard i rollen som Herr Gruesen. God og solid præstation, djævelsk og manipulerende. Det er stakkels Miss Olson det gælder, milionæren der lejer sig ind hos familien på et værelse. Nanna Buhl Andresen gør det fremragende, hun har lært rollen på lyntid og har alligevel overskud til hoftevrid og godt kropssprog.

Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.

Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.

Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk.

Oshanas tryllekunst

Mens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.

I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.

Bodil Jørgensen bevæger sig rundt i scenerne med stor troværdighed og komik. Publikum elsker hende. Hun er sjov. Men hun bærer på en plan under sin konekjole. En plan om at forvandle Parasitterne til et kunstværk.

I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.

Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.

<
Fotografen.dk

» Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne

7. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.

I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.

I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.

Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.

<

» Anmeldelse: 'Arternes Oprindelse', Teaterhuset Filuren

★★★★★Anmeldelse: 'Arternes Oprindelse', Teaterhuset Filuren

Sjovt skuespil for børn, inkl. scene med tryllekunst

7. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teaterstykket gør videnskab sjovt og interessant. I Arternes Oprindelse fortæller man historien om forholdet mellem mennesker. Den næsvise Mary, der vil være videnskabsmand(!), møder verdens støvede mænd og sætter fut i vores fælles bevidsthedsudvikling. Det er lykkedes virkelig godt.

Det er maskerne fra Stephan Vernier der giver de største grin i den muntre forestilling om pigen Mary der fandt nogle forstenede knogler i 1811, beviset på evolutionen. Det er sjove masker som er nemme at genkende for et fantasifuldt menneske. Gamle forstokkede videnskabsfolk. Den gale præst. Den bekymrede mor. Den søde far. Perfekt.

Skuespillerne bruger kroppen så historien er nem at forstå. Det handler om at være en pige på et tidspunkt, hvor den slags ikke var velset. Og finde beviser på evolutionen, som den gale præst bestemt ikke brød sig om. En velfortalt historie om oprør mod kønsroller og religion, fortalt så ethvert menneske over 7 år får noget frem på skærmen.

Det er scenografien der gør publikum glade. Der er en klippevæg fuld af trylleri og en magisk vogn fra videnskabernes akademi. Folk dukker frem og forsvinder, fantasien blomstrer så de gamle knogler fra fortiden bliver lyslevende, det er eminent godt lavet.

Underholdende teater for børn fra ca. 7 år og op til 12-13 år, plus teater for alle fantasifulde og barnlige personer som jeg selv. Tusind tak.

<
Fotografen.dk

» Parasitterne af Soya på Aarhus Teater

Parasitterne af Soya på Aarhus Teater

Soyas Parasitterne er en god historie på Aarhus Teater

6. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Carl Erik Soyas mest berømte teaterstykke er Parasitterne som nu opføres på Aarhus Teater med Sargun Oshana som instruktør. David Gehrt har lavet den flotte scenografi som ligner et stort dukkehus fra Lego eller Playmobil.

Parasitterne er en historie om familien Gruesen der lever af at snylte på andre. Datteren er spillet af Marie Marschner. Hun er glad for mænd, og har fået et barn - et barn der får en afgørende betydning i komplottet mod den amerikanske millionær, Miss Olson spillet af Hanne Windfeld. Den stakkels Miss Olson lejer et værelse hos familien Gruesen, hvorefter Herr Grusen straks går i gang med at planlægge hendes død, og finde en vej til at få fat i hendes mange penge.

Kim Veisgaard spiller hovedrollen i Parasitterne. Han har netop fejret sit 40 års jubilæum som skuespiller. Bodil Jørgensen spiller hans kone, det er hendes debut på Aarhus Teater.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: Restaurant Olive i Aarhus

★★★★★Anmeldelse: Restaurant Olive i Aarhus

Bedste restaurant i Århus? Kun god mad, vinen den kan du selv ta' med

31. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Min kæreste inviterede mig ud og spise på Restaurant Olive i Aarhus. Vi havde selv vinen med. Fik de mest velsmagende hvidvinsdampede blåmuslinger til forret. Braiseret lammeskank til hovedret. Den bedste mad jeg har fået i mit liv.

Hvorfor er det så godt på Olive? Måske på grund af køkkenchefen, Nanna Krøjmand.

Restaurant Olive
Køkkenchef Nanna Krøjmand
Hjemmeside Olive.dk
Adresse Kaløgade 1 (Mejlgade), 8000 Aarhus C

» Anmeldelse: 'Red Bastard' på Teatret Svalegangen

★★★★★★Anmeldelse: 'Red Bastard' på Teatret Svalegangen

Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard

18. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.

De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.

Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.

Red Bastard går over grænsen, shit

Vi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.

Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.

Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.

Hvem blandt publikum har du lige nu fantasi om at have sex med?

Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.

Teatret Svalegangen gør det igen. Red Bastard er brølende relevant.

Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.

Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"

Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.

Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.

<
Christian Bang

» Anmeldelse: 'Untz Untz Untz', på Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: 'Untz Untz Untz', på Aarhus Teater

Anmeldelse: 'Untz Untz Untz' - techno-dans om kunsten at være fri

17. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Godt så. Techno dans på Aarhus Teater Untz Untz Untz. Vi har placeret os rundt i et halvmørkt rum med neonrør i loftet på Studio Scenen. Lidt forfjamskede. Som kyllinger første gang efter de er klækket. Vipper uroligt på fødderne, kigger på den slanke russer midt i vores cirkel. Hun er klædt i sort. En slags gummidragt.

Nastasia. Ivanova. Fra Skt. Petersborg. Allerede dér har hun fanget i min interesse. Skt. Petersborg står for 90% af min underholdning på youtube. De unge mænd i Ruslands største by fra >STOP XAM render rundt og klistrer store etiketter på forruden af biler der parkerer ulovligt.

Men det er en anden sag, tror du. Hvad har khamstvo med techno at gøre? En del, synes jeg. I hvert fald er undertrykkelsen og foragten stor i Rusland. Fra dem der har magt og store biler, ned mod dem der ikke har noget.

Techno, fordi de er fattige. Forkerte. Forulempede. Fortabte.

Det var sådan techno blev født, har Nastia Ivanova fortalt os inden vi kom hertil. Techno er født af kapitalismens sammenbrud i Detroit, alle dens fejl og undertrykkelse. Den voksede op i Berlin, efter muren faldt og alle blev forkerte uden rigtigt at føle sig frie. Techno var deres vej til befrielsen fra undertrykkelsen.

Selv er jeg ikke det mindste undertrykt, så derfor fortryder jeg at jeg fulgte med flokken herned. Musikken stiger, Nastia danser. Det er dog utroligt som den kvinde kan bevæge sin krop.

Uden at sige noget med det.

Skeptisk kigger jeg på hendes fremvisning af moves. Jeg spejder efter et korn eller et græsstrå. At hun udtrykker en tanke, en følelse, en mening. Fordi da vil jeg på mine stive ben bevæge mig lynsnart frem og nappe den godbid.

Men hun bliver ved. Danser uden at sige noget.

Vi er indhyldet i musik og lys. Kigger genert på hinanden. Flytter vægten fra den ene til den anden kyllingefod. Vi ville faktisk gerne danse med, men det virker så uoverskueligt på grund af al den intellektuelle og tankemæssige ballast vi har på skuldrene.

Alle vanerne. Hvordan man skal være. Opføre sig. Fremføre sig. Der skal være mening med alting.

Nastia kaster alt fra sig i sin dans. Hun danser indadvendt i sin egen verden. Hun mærker nydelsen fra bevægelsen i sin egen krop. Følelserne er ikke vigtige. Ikke tanken, ikke ordet, reglerne, vanerne. Hun er fri til at mærke sig selv.

Friheden bagved strukturen, meningen

Mellem os sagt, jeg kunne have betragtet en mand spise en fransk hotdog, det ville give mig samme mangel på mening og indhold.
Der er simpelthen ingen mening i techno, ingen tanke, ingen følelse.
Og det er meningen, forstår jeg.
Uden mening er vi frie. Al undertrykkelse har en mening om os.

At gøre sig fri af al verdens undertrykkelse starter med at frigøre sig selv fra undertrykkende tankevaner og tankefølelser. Smide traditionen og kulturen overbord, være ligeglad med at verden vil presse os ned i en kageform.

Bare danse.
Danse og være fri.

Nastia danser forbi mig med en fremstrakt hånd. Hun kigger mig i øjnene. Der er energi fra hendes håndflade. Hun sætter hånden næsten på mit hjerte. Jeg skælver. Jeg ryster. Mine ben begynder at bevæge sig helt nede fra tæerne.

Men så er showet slut, i samme sekund jeg mærker friheden røre på sig i min sjæl.

Det var en god oplevelse, som med fordel kunne have varet hele natten, hvis man har lyst til at danse sig fri af undertrykkelsen. Måske er jeg lidt hæmmet alligevel. I hvert fald ville jeg gerne have danset mere.

5 stjerner. Untz Untz Untz på Aarhus Teater.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

Repremiere: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

16. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teatret Svalegangen havde totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare ville ind og se. I august 2019 er der repremiere på forestillingen. Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På Teatret Svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.

Anmeldelse 5 stjerner: Meget smukt og rørende

Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig på Teatret Svalegangen. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget vi helst vil fortrænge.

I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.

Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.

Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.

Miklos Szabo

» Anmeldelse: 'Kongens Fald', på Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: 'Kongens Fald', på Aarhus Teater

Anmeldelse: 'Kongens Fald' er en spektakulær opvisning i Scenografi

10. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teater Tableau. En lille scene med noget lækkert for øjet. Overskueligt og smagfuld. Sådan er scenografien i Kongens Fald. Der er regnvejr, en halvnøgen kvinde hængt op i fødderne, store videokulisser, mere vand, folk der er ved at drukne i et gennemsigtigt bur af plexiglas, et skib til søs, en mand hænger sig, snevejr, heste lavet af menneskekroppe. Kongens Fald er flot.

Æstetisk scenografi, og en historie der blev væk i første akt

Jeg er glad for en god historie, så det tog mig nok det meste af første akt at se bort fra, at instruktøren Carlus Padrissa i store træk lader scenografien spille hovedrollen, fremfor at fokusere mere traditionelt på historien, skrevet af Johannes V. Jensen.
Jeg havde visse indkøringsvanskeligheder i mit stolesæde.

"Det er æstetisk", sagde en af de øvrige publikummer i pausen. En kvinde. En ældre fyr nikkede til hende. "Ja, men det er som om historien er blevet væk", svarede han. Hun var enig. Det er jeg også. Det er scenografien i Kongens Fald der giver den største oplevelse.

Og det er vel okay? Vi er vant til at scenografien støtter op om stykket. Hvorfor ikke lade scenografien træde frem på scenen og være selve hovedpersonen?
Jeg kan godt lide den tanke. Som eksperiment.

God historiefortæller og akrobater

Så, du skal gå ind og se Kongens Fald fordi scenografien styrer showet. Det ser godt ud. Det er smukt.
Undervejs vil du nyde Maria Rossing som historiefortælleren der binder de mange scener sammen. Hun har valgt en rolig og nøgtern stil, men viser sin styrke med en meget fin og moduleret stemme. Særdeles behagelig.

Akrobaterne er dygtige. Smidige. Musikken er god, består mest af en violin - men det er en dejlig violin der træder frem på scenen som om den var en af de medvirkende.

Der er også lidt sjov og humor, men mest sat på som special effekt - det er sjældent den spiller sammen med karakterne og handlingen. Og skræk er der - en kvinde har bedrevet hor og bliver overfaldet på scenen og spyttet på. Meget ubehageligt, men igen ude af synk med handlingen, en special effekt.

Scenografien har hovedrollen

Kongens Fald som tableau, opspændt i en flot scenografi, fyldt ud med dramatiske effekter. Det er godt lavet, det er 5 stjerner. Scenografien sejrer stort blandt publikum. Uden den ville der kun stå en enkelt stjerne tilbage, Maria Rossing.

<

» Anmeldelse: 'Livet, hvor svært ka' det være?', Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: 'Livet, hvor svært ka' det være?', Teatret Svalegangen

To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

3. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.

Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.

Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.

Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at le

Den gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?

Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.

Komik af den underfundige og drivende slags

To gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.

Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.

Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.

To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovt

Hug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.

Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.

Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.

Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

Jeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.

Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.

Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.

De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.

Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.

<
Miklos Szabo

» 'Kongens Fald' i billed-orgie på Aarhus Teater

'Kongens Fald' i billed-orgie på Aarhus Teater

Kongens Fald opføres i et eksplosivt orgie af farverige billeder på Aarhus Teater

24. december 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Aarhus Teater har sammen med Det Kongelige Teater skabt et orgie af visuel kraft som aldrig er set tidligere i Kongens Fald. Maleriske tableauer, nøgne kroppe, video-bagprojektioner, drabelige scener med blodbad, et totalteater - af nogle anmeldere betragtet som tegneserieagtigt, og af andre hyldet som genialt. Tjek det ud for dig selv, og se hvad du mener om den storslåede forestilling.

Kongens Fald er en saftig fortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Der er godt med drama, erotik, henrettelser, vold og ømhed i historien. Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur i 1944 og er således en af de få danskere forfattere der er anerkendt ude i den store verden

Derfor er det også passende at instruktøren på forestillingen, Carlus Padrissa, og dramatikeren, Henrik Szklany, begge er udlændinge for at vise os skønheden i den globale og eviggyldige historie Johannes V. Jensen skabte.

<

» Anmeldelse: En Spøgelseshistorie, Teaterhuset Filuren

★★★★★Anmeldelse: En Spøgelseshistorie, Teaterhuset Filuren

F*** det var skræmmende

5. december 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

En spøgelseshistorie på Teaterhuset Filuren er skræmmende. Det stod tydeligt malet i øjnene på de 10-12 årige børn der kom ud efter forestillingen sluttede. En af drengene var ikke i tvivl om karakteren til denne anmeldelse: "Fuck det var skræmmende!", sagde han grinende med store øjne.

Kulisserne er eventyrlige

Successen er skabt i skriverkøkkenet hos Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk som har skrevet historien. Den er god. Så spændende og medrivende historie, at den kan få børn til at glemme drillerierne og småsnak. Det er en gyserhistorie som fortjener et stort publikum.

Kulisserne, et gennemskåret hus i en skov i flere etager, med naturen projiceret op bagved, skaber den perfekte stemning. Jesper Jepsson sætter lyset, så man virkelig bliver skræmt af effekterne, når husets spøgelse kaster rundt med folk og det hele gynger og braget.

En spøgelseshistorie er kompakt og velsmurt, instrueret af Dorthe Hansen Carlsen. Det er lykkedes hende at skabe nærvær og interesse for alle scenerne, og samtidig er der plads opad i stemningen til de dramatiske højdepunkter.

En velspillet gyserhistorie

En mor, Kirsti Kærn, ankommer til et gammelt hus sammen med datteren Astrid, Bolette Engstrøm Bjerre. Faderen er død, økonomien er faldet sammen, derfor er de flyttet langt ud på landet, hvor der ikke bor nogen.

Men jo! Der bor nogen. Nemlig Rachel, spillet af Ida Lund. Hun er jævnaldrende med Astrid og de bliver venner. Men der er noget med dén pige som er skræmmende. Rachels tøj er fra 1900-tallet, hendes øjne mørke og skulende, hun er bange for vand, og hun påstår hun bor i huset, og har gjort det altid.

Rachel er et spøgelse

Et ondt spøgelse. Hun vil have Astrids mor for sig selv, som erstatning for sin egen mor der døde for 100 år siden. Lige siden dengang har Rachel flakket rundt i skoven, forfulgt af skovmanden, Uffe Kristensen, på udkig efter at blive befriet for sin smerte ved at være en levende, død pige uden mor.

Hvis du kan se en gyser for dig af Stephen Kings dimensioner, så har du ret.
Huha, hvor er mine hjertepiller, en super oplevelse, og børnene var begejstrede helt uden app.

<
Foto: Emilia Therese

» Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater

★★★★Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater

Brænding er sprællevende teater til din julekalender

23. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Brænding på Aarhus Teater handler ikke om de beskidte hænder på byens universitet som tjente milliarder på at forgifte den halve verden, samt forpestede hele Vesterhavet omkring Cheminova. Giftfabrikken er solgt til nogle amerikanere, og på universitetet bader de sig i gift-millionerne og drikker champagne med handsker på hænderne.
Teaterstykket er derfor ikke en forsinket uppercut til pengefolkets kynisme, - den kynisme der mishandlede vestjyder i årtier og ødelagde livet på en del af Vestkysten.

Dramatikkens nye og friske supertalenter

Brænding er derimod et stykke teater skrevet og opført for dig af de rene hænder i Aarhus, - de ungdommelige hænder der tilhører en stribe talentfulde dramatiker- og skuespilelever, helt nye og friske supertalenter fra byens scenekunstskole. Stykket er elevernes præsentationsforestilling, og det stykke skal du gå ind og se hvis du har tid op mod jul. Fordi Brænding er faktisk god.

God og sammenhængende historie

Historien er sammenhængende, selvom den er skrevet af en flok dramatiker-elever i samarbejde. Det er lykkedes at fortælle en homogen historie om det lille samfund ude ved havet, hvor den lokale giftfabrik ødelægger miljøet så både fisk og mennesker bliver syge. (Og ja, byen ligger på en tange).

Men pludselig løfter stykket sig som en drage fra den vestjyske strand, basker med vingerne og flyver op i den dramatiske sfære. Der er noget på spil. Den lille by er plaget dårlig samvittighed. En ung kvinde er død - de siger det var selvmord - og hendes tvillingesøster er blevet udstødt, hvilket har givet hende en dyb angst for alle i byen.

Fabrikkens stifter er død, og hans datter ankommer til byen for at drive virksomheden videre. Hun begynder langsomt at forstå, at kemifabrikken er skyld i at byens folk har det svært med hinanden. Akkurat som i virkelighedens hændelser er byens sociale liv forgiftet af fabrikken, og døde den kvinde virkelig fra selvmord, eller har nogen givet hende et skub, fordi hun ville afsløre forholdene på kemifabrikken?

Brænding er din bedste julekalender

Du kender de her julekalendere med chokoladestykker bagved dagens paplåge. Og du ved du altid drømte om at få en julekalender, hvor hver låge gemmer på en virkelig lækker godbid. Marcipan, hjemmelavet lakrids, kaviar (nåja), måske en guldring, en nøgle til en ny bil.

Brænding er sådan en julekalender, som vi drømmer om. Jeg nød hver enkelt af skuespillernes præstationer, og jeg nød den omhu dramatikerne har skrevet replikker med og også har sørget for en sund kontinuitet.

Brænding er den bedste julekalender. Fuld af overraskelser.
Som for eksempel da vi kommer med fabrikschefen hjem og tre børn springer frem fra mørket. Nej, det er ikke overraskelsen! Overraskelsen er da en ung kvinde banker på døren hos dem. Hun er ramt af fabrikkens gift og beder om hjælp. Nej, heller ikke overraskelsen! Men hun kommer indenfor, og så sker det! Skræmmende.

Fed forestilling, gode skuespillere, god historie, godt arbejde. 4 stjerner, fuldt fortjent.

<
Video: Fotografen i Århus

» 'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling

'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling

Giftig 'Brænding' forurener hav og sjæl

18. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Brænding er et teaterstykke om forurening. Den fra havet, og de løgne vi siger til hianden. Den ydre og den ydre forurening.

Historien foregår på tangen ved siden af havet og kemifabrikken. Vi er til fest i forsamlingshuset. Spørgsmålet er, hvilken gift er værst for os? Havets gift, eller de giftigheder vi udsætter hinanden for?

Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.


» Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

★★★★★★Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater

15. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Barnets fantasi vinder stort i Aarhus Teater juleteater Den Uendelige Historie, og det er i grunden sjældent i en rationel og fornuftig hverdag, hvor børn generelt skal have mere jordforbindelse og lidt mindre fantasi for at kunne slippe gennem skolens strenge krav. Instruktøren Jacob Schjødt er lykkedes fantastisk godt med forestillingen. Publikum både jublede og klappede vildt og længe efter premieren i Aarhus Teater, da vi afsluttede det lange eventyr gennem Michael Endes vidunderlige historie.

Men vi havde også fået den største julegave. Den Uendelige Historie er den store pakke under træet på Aarhus Teater, den gave dine børn vil elske at pakke ud sammen med dig. Og hvis du er lidt ligesom mig, så vil du også selv elske oplevelsen.

Den Uendelige Historie er en 6-stjernet forestilling, fordi lyden er himmelsk, musikalsk og knaldgod. 6 stjerner fordi den nye scene fra Købmand Herman Sallings Fond slår alt hvad du har set nogensinde på Aarhus Teater. Scenerne dukker op fra gulvets dyb, flyver væk under taget. Flokke af stjerner fordi videokulisserne der proiceres op på bagvæggen skaber en eventyrlig stemning.

Og tænker du skuespillerne er i julehumør? Ja, gode, solide præstationer. Det er ikke rimeligt at fremhæve nogen skuespiller fremfor andre, men Ashok Pramanik fortjener stor ros for sin præstation. Elegant i bare fødder springer han adræt omkring på scenen, eller flyver på ryggen af sin drage Fuchur i 10 meters høje. Han er troværdig, sprængfuld af energi, han er fremragende i hovedrollen som Atrejo.

En god historie, fantastisk teknik på den ny scene, dygtige skuespillere, knaldgod lyd, et relevant budskab om fantasiens kraft - er der noget der mangler? Ja, kostumerne som er skabt af Astrid Lynge Ottesen. Der er sjove kostumer og skræmmende kostumer, og uanset er de syet af de flotteste og mest intelligente fantasier. Astrid flytter Den Uendelige Historie fra det professionelle helt op til stjernerne. Tak for dem, dine kostumer er fantastiske, Astrid.

<
Video: Fotografen i Århus

» Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Tusindvis af århus-børn skal opleve juleteater for hele familien

14. november 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Årets juleteater for hele familien er Den Uendelige Historie på Aarhus Teater. I den ene hovedrolle som Bastian er det Anton Hjejle, mens den anden hovedrolle spilles af Ashok Pramanik som Atrejo. Stykket er instrueret af Jacob Skjødt efter en historie af Michael Ende. Landet Fantasien er ved at forsvinde, og kun et fantasifuldt barn kan redde Fantasien.

Der blev sat 25.000 billetter til salg, men de fleste er købt af århusianske familier, så du skal være hurtig hvis du vil sikre husets yngste beboere og dig selv en juletur i teatret. Den anden dag var der færre end 2.000 billetter tilbage.

Forestillingen er den første efter opbygningen af den ny scene. Prisen blev små 60 millioner kroner, hvoraf Købmand Herman Sallings Fond har betalt 52 mio. kroner i form af en tidlig julegave til Aarhus Teater.

<
Video: Fotografen i Århus

» Sarah Kanes '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater

Sarah Kanes '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater

Hun begik selvmord efter dette teaterstykke

26. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Sarah Kane, en ung britisk skuespilforfatter, begik kunstnerisk selvmord efter hun skrev dette teaterstykke. Hun hængte sig. Dette er hendes selvmordsbrev. Psychosis 4:48. Hendes testamente. Den sidste historie fra hende til dig.
Sargun Oshana er instruktøren. Den unge kvinde spilles af Mette Døssing.

Hun var en poetisk forfatter

"Det er en meget fragmentarisk tekst som indeholder alle mulige genkendelige sider af os mennesker", fortæller skuespiller Mette Døssing til 8000. "Og det er selvfølgelig et tungt emne, og det er store følelser, men det er også en forfatter som skriver enormt poetisk - men også med ironi og humor som vi mennesker oplever i pressede situationer, en form for overlevelse", siger hun.

Hun begik selvmord på hospitalet efter midnat

Sarah Kane var 28 år gammel. Hun havde haft stor succes med at skrive skuespil, men indeni var hun tom og mørk. Det var om vinteren, sidst i februar. Hun var indlagt på King's College Hospital i London efter forsøg på selvmord. Det var efter midnat, det var timen hvor de fleste dør om natten, tiden mellem kl. 2 og kl. 3.

Hvad sker der, når vi rammes af en psykose?

"Vi har jo ønsket at arbejde med, hvad er det der sker med et menneske, når vi bliver ramt af en psykose. Fordi det er så komplekst med en psykose, der findes mange forskellige former for psykoser, og vi prøver jo at oversætte det ind i et scenisk værk hos et menneske som indeholder alle de forskellige psykoser der findes", fortæller stykkets instruktør, Sargun Oshana.

Sarah Kane så aldrig sit skuespil på scenen

Sygeplejersken på hospitalets sengeafdelng lod Sarah Kane alene, og det var en fejl, fordi Sarah tænkte på selvmord. Det står i journalen. Sarah løb i strømpesokker ud på toilettet, lukkede døren og hængte sig. Hun blev fundet ved halvfire tiden. 4:48 Psychosis er det sidste skuespil Sarah Kane skrev. Hun så det aldrig selv på scenen, men nok i virkeligheden på det toilet.

4:48 Psychosis opføres på Aarhus Teater, Studio scene.

<
Video: Fotografen i Århus

» Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark

24. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.

Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.

Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?

<

» Anmeldelse: In Some Sense på BORA-BORA

★★★★Anmeldelse: In Some Sense på BORA-BORA

Et modigt og nørdet projekt

23. oktober 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Hvorfor ikke lade kroppen danse til filosofi, musikken rokke ved livsopfattelsen og mærke nye politiske strømninger i fysiske sensationer gennem smukke abstraktioner?

Det lyder måske som svært stof, men der er hjælp undervejs, for aftenens forestilling på BORA-BORA var som en opbygning der starter med en grundfundament og langsomt blev der bygget mere og mere på undervejs. Det er som en LP med en A side og en B side. De første scener bliver det tydeligt hvordan en kunstner kan finde inspiration til sin kunst. Her var det rytmer og melodi i Badious talte ord. Og B siden var mere eksperimenterende som det ofte er med musikplader.

Ny Vinkel

Så hvorfor ikke se verden fra en ny synsvinkel? Badiou invitere os til at eksperimentere med os selv i en af hans taler, og slippe negativitet og dette er grundlaget for denne abstrakte forestilling In some sense.

Filosoffen Badiou har en meget særlig stemme, både I form af sit indhold; Han vil gerne have at vi mennesker tænker anderledes I forhold til livet, politik, relationer og vores kroppe, men han har også en særlig stemme, en melodi, en rytme, der har vækket de to kunstnere jazzguitarist og komponist Mikkel Ploug og amerikansk danser og koreograf Tilman O´Donnell til inspiration til forestillingen In some sense.

Fusion

Sprængfyldt energisk eksperiment der åbnede min horisont for hvad sproget kan med sine melodier og rytmer og for hvordan inspiration kan hentes til kunstens verden.

Tak til teamet bag aftenens forestilling In Some Sense, og til BORA-BORA som huser dem.

Vand er intet uden sin attitude

Gæsteanmelder Ambjørn Happy.

Danseren Tilman O'Donnell sidder stille på sin stol, mens Mikkel Ploug slår guitaren an. Det lyder godt, men hvorfor? Hvordan definerer du "god musik"? Jeg synes hans toner er klare og melodiske, der er mange nuancer, tempi og stemninger i hans musik.

Tilman kan ikke sidde stille, hans fødder vrikker og vrider sig. Det spreder sig op til benene, kroppen og armene. Der er en nødvendighed i ham. Han må danse. Han går ud på gulvet og danser. Han er dygtig, men hvem er ikke det? Ethvert menneske kan danse.

Midt mellem de to performere er stemmen fra den franske filosof Alain Badiou. En gammel fransk gut på 80, der lider af samme nødvendighed som Mikkel og Tilman. Kan ikke sidde stille, han skal åbne munden og tale om sandhed, den ny logik, et skifte i filosofien, kampen mod den negative filosofi defineret i subjektets kongedømme, kampen for fællesskabet, drømmen om gruppens enevælde.

Nå, der er altså musik, dans og filosofi på scenen. De klæder hinanden godt. Præcise toner, klare ord, perfekte bevægelser. Og der er ingen mening i noget af det.

Dansen er en stribe attituder, hvoraf jeg ikke havde set en eneste tidligere. Sådan er vores tanker udformet. Den ene tanke griber den næste. Hvad vil der ske, hvis vi opgiver formen og lader tankerne, bevægelserne og tonerne leve deres eget liv?

Det er underholdende. In Some Sense er en god forestilling om tanken, tonen og bevægelsens opløsning i sig selv. Et glas vand som vi hælder ud i havet. Al mening kræver sin omslutning for at eksistere, et hav uden en strand mister sin betydning.

Vand er intet uden sin attitude. Sådan er det at være menneske. Vi behøver attituden for at eksistere. Tak for den oplevelse.

<

» Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen

★★★★★★Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen

'Mæt af dage' er relevant, velspillet og rørende

20. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Publikum græder, de kan ikke lade være, fordi så rørende er Teatret Svalegangens historie om den unge kvinde Karen der kun tænker på at dø, mens hendes mand Esben holder hænderne for ørene og nægter at hjælpe hende.

Mæt af dage hedder stykket som sætter assisteret selvmord på scenen. Det er en blændende forestilling, fordi den er relevant, velspillet og rørende. Desuden får du også chancen for at opleve - gennem virtual reality - hvordan det mon er at dø, set fra Karens synsvinkel på selvmordsklinikken i Schweiz. Skrappe sager. Folk græd i deres VR-masker.

Mæt af dage må have seks stjerner, selvom temaet er alt for vigtigt og alvorligt til at pjatte rundt med guldstjerner i danskhæftet. Det er bare et godt stykke. Gå ind og se det.

Perfekt stykke teater om liv og død

Forestil dig at Shakespeare og Hollywood satte sig sammen ved et af bordene i caféen på Teatret Svalengangen i Rosenkrantzgade. Planen er at skrive den ultimative historie om liv og død. At være eller ikke at være. Shakespeares eviggyldige tekster sat ind i en hollywood-tåreperser der spiller på følelserne og får publikum til at græde.

Sådan er det blevet. Forfatterens Thomas Markmann har skrevet det perfekte stykke teater om meningen med at leve.

Så Karen vil altså dø, og hvem kender ikke det fra sig selv, eller fra nogen du kender. Folk der vil dø, de er ikke nemme at muntre op. Karens mand, Esben, forsøger med god mad og vin. Kærlighed og kildevand. Men Karen, hun nægter. Psykologen, Kirstine Hedrup, giver op. Karens mor er bekymret, knust af datterens tilstand.

Fremragende skuespil i 'Mæt af dage'

Selvom Karen er en ganske ung kvinde, finder hun ingen mening med livet. Tænker kun på at dø. Esben, spillet af Albert Stein Ankerstjerne med både pondus og en livskraftig karisma, er på grænsen til at gå i hundene. Ved ikke hvad han skal gøre. Karen står stille på scenen mellem publikum. Sårbar, næværende. Vi kan i publikum mærke hendes følelser. Hun er en fugl der er faldet ud af reden. Anna Nøhr Tolstrup forstår at holde publikum fanget, når Karen viser sin smerte ved livet. Ingen store ord, bare et stille blik fra fuglen der er faldet ned på planeten Jorden og slet ikke føler sig hjemme i sit liv.

Hvis din partner ville dø

Hvad ville du gøre hvis din partner ønskede at dø? Det er spørgsmålet. Esben er alene, hans ven - spillet af Jacob Hannibal med en stærk karakter - forsøger at overtale Esben til at få Karen indlagt. Hun er jo syg!, siger han.

Men er hun det? Her bliver stykket til et stykke internt debat i publikums sind. Vi har vel alle overvejet, hvorfor lever jeg? Hvad er meningen med at leve?

Seks stjerner til Mæt af dage. Der er et godt flow i stykket takket være instruktør Anna Schulin-Zeuthen. Karin Gille: Scenografien er stram og asketisk. Lyset har lange og velfungerende skygger, Anders Kjems. Virtuel Reality er skabt af det lokale VR-firma Mannd nede i Filmbyen.

<
Video: Fotografen i Århus

» Mæt af dage, Teatret Svalegangen

Mæt af dage, Teatret Svalegangen

Teater om aktiv dødshjælp: Karen ønsker hjælp til sit selvmord

12. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Teaterstykket Mæt af dage er skrevet af dramatikeren Thomas Markmann. Det handler om aktiv dødshjælp i form af hjælp til selvmord. En yngre kvinde, Karen, har mistet lysten til at leve på grund af sin sygdom. Hun ønsker at dø, men ikke alene. Hun vil gerne have hjælp til sit selvmord fra sin mand, hendes elskede Esben. Hun er syg, hun er mæt af dage, men kan manden assistere hendes selvmord?

» Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen

Tragedie med masser af humor og effektiv komik

9. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Det er ikke sundt for et ungt menneske at være omgivet af idioter, røvhuller, psykopater og troløse kvinder. Sådan er historien på Teatret Svalegangen. Drengen der ville være vægtløs, hedder stykket skrevet af Thomas Markmann. Det er godt teater. Velfungerende. Professionelt. Masser af humor og effetiv komik takket være Lars Bom og Mette Horn. Hurtige replikker og frisk skuespil fra Mads Reuther og Mekke Wiberg. Godt lys, fin lyd. Det er 5 stjerner, og der var stående bifald.

Den store stjerne i stykket er Nicolai Jørgensen. Han er en tyk dreng der bor alene med sin mor. Faren har de kulet i jorden, og han var ikke bedre værd. Nu er Nicolai alene med Mette Horn som konstant håner og mobber sin søn. Hun har migræne de fleste dage og skal have smertestillende piller op i sin anus. Det får hun sin 19-årige søn til at gøre for sig, fordi hun kan ikke klare sig selv. Siger hun.

Den dreng har det slemt, det kan du høre. Han har planer om at blive voksen, flytte hjemmefra og udforske verdensrummet. Men modet til at flytte smuldrer som en småkage. Hans bedste ven, Mads Reuther, er hård ved ham og kalder ham "flæske". Veninden Mette Wiberg leger med hans følelser, driller ham som en hundehvalp, lader ham gramse på sine bryster "mærk også brystvorten", siger hun, og kaster ham væk med ordene: "Du er bare så sød". Lars Bom er hans chef på jobbet som smed, hvor Nicolai Jørgensen renser faldstammer og bliver overdænget med lort. Chefen boller hans mor, veninden boller hans bedste ven. De regner ham ikke for noget. Han er udstødt. Mobbet. Han er dørmåtte, nederst i hierarkiet, han er selve den pind du bruger for at skrabe hundelort ud af rillerne i din skosål.

Øv. Unge mennesker fødes ind i verden gennem deres familie og omgivelser. På den måde er vi alle fødselshjælpere. I stykket Drengen der ville være vægtløs har de vendt ryggen til ham, så han må føde sig selv. Det er svært at føde sig selv.
Gå ind og se stykket. Det er underholdende, en tragedie, det er drama og komedie. Det er godt. Se om Nicolai overlever sin fødsel som voksen. Det gør han. Men hvordan overlever han?

<

» Anmeldelse: Grounded, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Grounded, Teatret Svalegangen

Dødsdronen Reaper er hendes ny gud og vanvid

22. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Køb en billet, det er en god oplevelse. Takket være den amerikanske forfatter George Brant er der 5 stjerner til Grounded. George Brants tekst kommer snigende på dig, som en panter der kryber gennem græsset. Du aner ikke noget før historien springer frem og tager dig. Det var så rørende og skræmmende, at jeg kom til at græde til sidst.

Dødsdronen Reaper er den ny tids gud højt oppe på himlen. Med sit skarpe blik vælger den sit bytte - og kaboom, nogen er død. Revet fra hinanden med et missil så kropsdelene flyver til højre og venstre.

Grounded handler om en kvindelig pilot der er så uheldig at knalde med Eric. Og det er han god til, og så bliver hun gravid. Ikke på nogen uheldig måde, fordi han er en god elsker og hun tænder for vildt på at han bliver stiv og hård når hun åbner lynlåsene i sin pilot-uniform. Der er heller ikke noget galt med barnet, hun er glad for børn, tror hun. Men uheldigt er det fordi det amerikanske flyvevåben vil ikke have gravide kamppiloter. Derfor bliver Kaja Kamuk grounded, det er hende der har rollen som krigspilot i super-monologen Grounded på Teatret Svalegangen.

Måske vi tænker at i krigen kæmper tapre mænd mod hinanden. Men nej, i dag er krigen på postordre, den er noget man bestiller på nettet. I Grounded får Kaja Kamuk job i en containerby ude i ørkenen. Her sidder hun foran en skærm og udfører de ordrer der tikker ind i hendes headsæt. Det er hende der styrer dødsdronen, den amerikanske Reaper. Et helt igennem fantastisk våben. Det lille fly cirkler over befolkningen i Afghanistan eller Iraq, sådan nogen steder hvor amerikanerne ikke er voldsomt populære. Og det er Kaja Kamuk der styrer flyet fra sin containerby dybt inde i USA.

Det er hende der slår fjenden ihjel. På afstand. Billederne er lerfarvet. Truslen om død er væk, hun lever med sin Eric og deres barn, og går på arbejde for at dræbe folk. Hun er en slagter.

Det går naturligvis galt. Vi bliver skøre når vi dræber på afstand. Menneskets sind tåler det ikke. Det er budskabet i Grounded. Vi skal have vores fjende helt tæt på, så vi kan lugte ham når han dør. Ellers dør vi selv inde i sjælen.

<

» Anmeldelse: Faust af Mungo Park

★★★★Anmeldelse: Faust af Mungo Park

Hvis alt kikser, så få det til at rime

5. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Faust produceret af Mungo Park har fantastisk scenografi af Julian Toldam Juhlin. Djævelsk godt skuespil af Martin Geertz. Blændende godt lysdesign af Jacob HS Rasmussen. Underholdende skuespil af Johanne Dal-Lewkovitch.

Goethe valgte den forkerte idol-plakat

Jeg læste ikke Goethe, men var tvangsindlagt til Iliaden. Strengt og sjælløst lærte Homer mig, at hvis alt kikser, så se om du kan få det til at rime.

Side op og side ned. Det var en krig at komme igennem den bog.

Derfor ved jeg at Johann Wolfgang von Goethe uden tvivl havde en idol-plakat af Homer sat op med tegnestifter på sin væg i Tyskland for 250 år siden, dengang han skrev sin personlige udgave af den tyske legende om Faust, ham fyren der sælger sin sjæl til djævlen. Legenden er 500 år gammel og bygger på en historisk person, alkymisten Johann Georg Faust, død 1540. Hans krop var revet i stykker, så folk antog djævlen tog ham.

Det kunne have været en god og aktuel historie, men Mungo Park fortæller at man med vilje har bibeholdt mange rim og remser, som den germanske Goethe kastede af sig, stramt og sjælløst. Poetisk strækmarch der giver vabler i ørerne.

Tiraderne rimer, ja det gør de. Men Mungo Parks opførelse af Faust på Teatret Svalegangen får publikum til at sidde uroligt i stolene. Det er ikke fedt at høre Goethes urimeligt lange sætninger blive oplæst teatralsk postulerende. Publikum hoster og knirker i stolesæderne.

Fabelagtig scenografi

Mens Goethes replikker kikser rimeligt, så rammer scenografien til gengæld plet mellem mine øjne. Julian Toldam Juhlin er fantastisk i sit job, og han gav publikum en oplevelse for livet.

Overraskende. Fænomenal.

Ja, det er postulater, men svært at beskrive storheden i Julians arbejde. Du har et hvidt kontor foran dig, et rundt vindue ud vil verden, måske et øje. I løbet af stykket dekomponeres kulisserne. Lyset fra Jacob HS Rasmussen skaber liv og uhygge i de hvide kulisser. Mest magisk er det da øjet føder en himmel, et stof helt ud til scenekanten, og Carl Christian Riestra svæver på himlen uden at trække stoffet ned på gulvet.

Man skal se det selv.

Blændende skuespil

Det er altid nemt at være djævel, men Martin Geertz har virkelig meget charme som Mephistoles. Johanne Dal-Lewkovitch spiller godt som den gamle liderlige kælling som er djævlens privatsekretær. Line Bie Rosenstjerne gav replikker som blev fremført oprigtigt og autentisk. Henrik Prip, i rollen som Faust, er en god skuespiller. Han lykkes at holde masken og tale tydeligt, mens han fremsiger Goethes rim.

Video: Fotografen i Århus

» Eja Due om lyst, købesex og den lykkelige luder

Eja Due om lyst, købesex og den lykkelige luder

Sex sælger utrolig godt

3. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Interview med skuespiller Eja Due der fortæller om lyst, købesex og den lykkelige luder. Hun skaber performance-teater der handler om seksualitet.

Sex sælger?

'Sex sælger utrolig godt. Selvfølgelig fordi ordet 'sex' indgår, og fordi jeg tror rigtigt mange myter, og idéer og fantasier ikke mindst om luderen - et dejligt dansk ord - vækker lige dele forargelse og provokerer et tabu i os. Og samtidigt vækker det i mange mennesker en lyst.'

Sex i 2018?

'Kvinder der har sex med mange mænd er nogle værre ludere, og mænd de er nogen fandens karle. Det er selvfølgelig en dejlig cliché, men den er stadigvæk enormt gældende. Og jeg synes det er interessant at undersøge hvorfor der er så meget luder-stigma stadigvæk i 2018.

Der burde være plads til at man ikke fordømmer andre og andre lyster, end måske dem man lige selv kan spejle sig i.'

Slut-shaming?

'Jeg har snakket med rigtig mange unge piger på gaden, som oplever slut-shaming. Det er den slut-shaming jeg taler om i min forestilling, den shaming som i højeste grad rammer dem der sælger sex. Slut-shaming er en af grundene til at det er svært at stille sig op og sige at man sælger sex.

Den lykkelige luder?

'Hvem fanden er lykkelig? Man kan sagtens have et job og så samtidig have en virkelig dårlig dag.'

Hvad er sex?

'Der er vel ikke så meget sex, hvis ikke der er noget vi kan overskride. Fantasien, mystikken - det at skabe et objekt for ens begær - er jo så indgroet i seksualiteten. Jeg tror ikke man kan have sex, uden at objektgøre noget andet.
Spørgsmålet er: Hvorfor har vi så som samfund aftalt, at det at være et objekt er noget negativt? Fordi der kan jo være absurd meget magt i at være et objekt.'

Debatten om prostitution

'Vi overser nogen gange hvordan vores egen liderlighed kommer til at stå i vejen for at forstå denne her problematik. Fordi lige så vel som det vækker forargelse, tabu, skam - når vi taler om sex til salg - så vækker det også liderlighed, det vækker også begær og lyst. Og alle de ting gør det utroligt komplekst at tale om sexarbejde.'

Købesex?

'Det kræves skills, rigtig mange kompetencer for at være en god sexarbejder, men nogen gange kan det også bare være et banalt møde, en kemi der opstår, nogle penge der skifter hænder og noget sex der bliver udvekslet.
Men hvorfor gør lige præcis pengene forskellen? Hvordan kan de skabe så stort et tabu? Det er for fanden bare sex.'

» Anmeldelse: Eja Due i Lyst 2 på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Eja Due i Lyst 2 på Teatret Svalegangen

Hvem sælger sin krop til højest bydende?

31. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst#2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst#2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?

'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.

Hvad er din fantasi?

'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.

'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.

Hvad er prisen på et knald?

Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'

Lyst#2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?

Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Friheden, Aarhus Teater i tivoli efter lukketid

★★★★★Anmeldelse: Friheden, Aarhus Teater i tivoli efter lukketid

Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling

23. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?

Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.

De tre søstre var soldater i krig

Vi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.

Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?

Pjerrot kom ud af et usundt forhold

Pjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har Pjerrot trukket sig tilbage til Jylland. Århus. Han rejste væk fra Harlekin der som den onde trold opsøger ham i Tivoli Friheden. Den scene - skrevet af Rasmus Krone - er et godt stykke smørrebrød. Den smager af barndommen, den vi forlod uden at se os tilbage. Pjerrot han gør oprør mod lidelsen.

Line Paulsen har gjort Friheden til et stykke godt teater

Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.

Vil du have Klokketårnet eller Ønskeøen?

Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.

Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.

Friheden er måske vores vigtigste valg

Vi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.

<
Video: Fotografen i Århus

» Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid

Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid

Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have

20. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.

'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'

Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'

Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.

Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Av, Lollikes Revolution var som en pisk

★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes Revolution var som en pisk

Fabelagtig historie som gør super mega ondt

15. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.

Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.

Algoritmen og kartoffeltryk

Revolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.

En overlegen forestilling

Og det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.

Du bliver strippet

Men. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.

Et budskab til bedreklassen

Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'

Er det revolutionen?

Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?

<
Video: Fotografen i Århus

» Christian Lollikes Revolution på Aarhus Teater

Christian Lollikes Revolution på Aarhus Teater

Isbjørnen sveder og de fattige er på vej

13. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.

Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.

'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.

'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk

Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Aarhus Teaters Anekdoter fra Møllestien

★★★★Anmeldelse: Aarhus Teaters Anekdoter fra Møllestien

Gode historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til

13. juni 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Vi drikker kaffe på plejehjemmet. 7 unge mænd og kvinder har budt os velkommen, sat os ned ved de lange borde. Aarhus Teater er på besøg med Anekdoter som er et frisk pust med godt skuespil. Publikum er gamle, det er vi alle sammen. Kaffebrødet er blødt.
'Jeg er 71 år', siger en af skuespillerne.
'Du holder dig faneme godt!', lyder det fra en ældre herre.
Publikum ler hjerteligt. Stemningen er gemytlig. Du ved, sådan klassisk bedstemor bedstefar agtig. Vi hygger os og hører historier som folk på plejehjemmet har fortalt til skuespillerne og deres instruktør, Sargun Oshana.

Jeg napper en ekstra kop og skriver noter på en lap papir. Min sidemand griner lunt. Han genkender noget af dialogen mellem Arian Kashef og Alexander Krumhausen.

'Jeg glæder mig til jeg bli'r 90', siger Krumhausen.
'Jo jo', svarer Kashef.
Hver gang den ene siger noget, svarer den anden 'Ja ja', eller 'Jo jo'. Efter nogen tid siger vi alle sammen 'Jahh', og 'Johh', og 'Åh jah', 'Jaja'. Der er mange måder at sige ja på, og hvert tonefald giver ordet en ny lyd som rummer en hel sætning.

Jo, det kan være sjovt at blive gammel. Men det kan også gøre ondt. Det ved vi.
'Den dag min mand døde ville han have bøf stroganof', siger Maria Cordsen. 'Nånå, sagde jeg om morgenen, så må du vil have det. På en torsdag! Så gik jeg ud for at handle, og pludselig ringer de til mig. 'Din mand er faldet!' Så skulle vi hurtigt komme alle sammen til hospitalet. Min mand sagde altid 'Jeg vil ikke på plejehjem'. Det kom han så heller ikke', siger Cordsen.

Publikum nikker bifaldende. Der er flertal for at sidde i sin stol og kigge ud over havet, og så pludselig som et fløjt fra en fugl er man væk.
'Jo jo'.

Sarah Francesca Brænne sænker blikket, hun er ked af det.
'Min mand er lige død. Jeg går og vænner mig til at være alene. 35 år - så det er lidt underligt. Det er ligesom om når vejret er godt, så er det nemmere at holde ud', siger hun. Regnvejsdage er tunge at bære.

Johannes Zois han er lettet.
'Jeg har været ansat i den samme virksomhed i 42 år. Jeg slap ud for 9 år siden. Nu tager jeg tingene roligt. Det eneste jeg har at skynde mig efter nu, det er døden.'
Humor med samme farve som kaffen, publikum værdsætter det.

Rasmus Skaarup tager mikrofonen og fortæller om hvordan det er at få en blodprop.
'Jeg var kørt ned i Fiskergade, og da jeg steg ud af bilen hoppede alle folk op og ned. Lægevagten sagde det nok var migræne. Folk hoppede og hoppede. Klokken 8 fredag morgen ringede jeg til min egen læge, og så var jeg først hjemme igen 4 og halv måned senere.'

Publikum nikker. Man skal passe på med de læger der tror en panodil kurerer alting, og ikke vil undersøge sagen alvorligt.

Jeg kan se folk glemmer at spise kagerne, og jeg har kaffekanden for mig selv. Publikum er grebet. Anekdoter er en stor og eventyrlig billedbog. Den er fyldt med erindringer om mødet med den første mand, skibe der eksploderer, ham fyren der blev gift lørdag og søndag fandt man kun hans finger med ring på, der er både alvor, humor og følsomme øjeblikke.

Det er vel det, som livet går ud på. At vi har erindringer nok til at fortælle historier når vi bliver gamle. Der bliver også sunget i forestillingen. Publikum nynner med. Clara Ellegaard synger:
'Det er svært at være menneske - jeg har prøvet det selv.' Det kender vi nok. Ja.

Tag din bedstefar eller bedstemor i hånden, og få en hyggelig teater oplevelse på Lokalcenter Møllestien. Historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til. Jo jo, den er fin, Anekdoter fra Møllestien.

<
Video: Fotografen i Århus

» Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien

Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien

Historier fra dengang bedstemor mødte bedstefar

5. juni 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Det er de gamle mennesker som afslører de søde, sjove, private og rørende historier fra deres ungdom. Det er blevet til forestillingen Anekdoter som Aarhus Teater opfører på Lokalcenter Møllestien denne sommer. Unge skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus danser og fortæller - giver anekdoterne liv, mens publikum drikker kaffe og spiser kage.

Anekdoter må absolut være sommerens bedste underholdning for alle os der elsker de historier som kun gamle mennesker kan fortælle. Historier om kærlighed, at være ung, ny i livet, dengang i 1900-og-meget-længe siden. Det var før Facebook, Twitter og Tinder - hvordan kunne de overhovedet finde ud af hvordan man gør? Og hvad gjorde de? Hvordan blev man kæreste i gamle dage, og hvad siger man i grunden når man møder Karen Blixen ansigt til ansigt?

<

» Anmeldelse: Helte på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Helte på Teatret Svalegangen

Verdens største helte vækker den helt du har i dig

23. maj 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Den første gang kan aldrig beskrives sådan at vi andre kan mærke det. Man skulle have været der selv. Sådan er Helte på Svalegangen. Det er Glad Teater. Fantastisk. En total oplevelse. Genialt. Vidunderligt. Episk.

Fakta er at vi mennesker ødelægger humøret, jorden, vandet - og jeg ved ikke, hvad der er værst. Men vi ved, at vi har brug for helte. Mange af dem. Millioner. Du vil sikkert være med. Det tror jeg.

Forestillingen Helte er på den anden side af fakta. Ubegribelig. Fordi kun hvis du har prøvet det selv, forstår du den første gang. Den dag du var helt i hverdagen. Hvor du gør den forskel der løfter et ukendt menneske op på sine fødder.

Helte på Svalegangen er så Glad Teater, at du skal opleve det på din egen krop. Tag en god ven med. Forestillingen spiller kun i få dage, så afsted med jer to til boot-camp med Heltene.

<

» Anmeldelse: Den Grønlandske Mand, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Den Grønlandske Mand, Teatret Svalegangen

Angutivik bankede mig i femte klasse

8. maj 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Jeg fik bank af en grønlandsk dreng i femte klasse på Taulov skole. Det var velfortjent. De var tre voksne om at fjerne hans fingre om min hals. Gårdvagten, min regnelærer og dansklæreren. Lige siden var han min helt, efter jeg kom til bevidsthed. Halvt så stor som jeg, var han. Han havde lange muskler, smalle og hurtige. Mine muskuløse lår var lavet af grøn sodavand og pomfritter. Den dreng havde en bisons hjerte, mens mit sad i brystkassen som en skræmt kanariefugl.

Nu er han vendt tilbage, sammen med sine venner, på scenen på Svalegangen.
Den grønlandske mand. Den rigtige mand. Jeg har sagt min kæreste skal ikke se den forestilling.
Den vil bare forvirre hendes forestilling om mænd.

Underholdende og klogt teater

Den Grønlandske Mand er dramatisk, sjov, folkelig, indsigtsfuld. Lyden er helt i top, hvilket er grundlaget for al film og teater, og en kærkommen perle i min teater-østers.
Nyd den lyd.
Ahhh.

Skuespillerne er bedre end hinanden. Du vil mærke sveden pible frem når Hans-Henrik Poulsen synger dybt så det runger i fjorden og isbjergene kælver. Bagefter plukker han de hvide fjer af dine vinger, og siger du skal holde op med at behandle grønlænderene som polarnegere. Av.

Du vil elske Miki Jacobsen der springer ud med en popsang ingen pomfrit-dreng kan matche: 'If you want to break free'.

Klaus Geisler er mester i komisk teater, og pludselig vælter tragedien ned over vores hoveder, fordi en dansk læge har steriliseret ham ved et uheld, og nu er hans liv slut. Stærk scene.

Kristian Mølgaard, det var nogen i din slægt der bankede mig, det er jeg sikker på. En sej og udtryksfuld skuespiller.

Skal man se Den Grønlandske Mand?

Det afhænger af om jeg tænker de grønlændere er ude af stand til at styre deres eget land. Så skal jeg, så vi kan slukke den sidste rest af dumhed på planeten.

Eller hvis jeg har romantiske forestillinger om trommedans, og kajakker der glider gennem isvandet med en lille solbrændt gut med pagaj og hvid anorak. Så skal jeg bestemt se den teater-forestilling. Den Grønlandske Mand er ikke Onkel Toms Hytte.

Men jeg lærte alt det hele i femte klasse

Den Grønlandske Mand er 9-årige drenge der sælger hash i Nuuk udenfor Brugsen. Den er smuk scenografi. Den er jagt på den bison, afhudningen og jublen. Den er glatbarberede fisser, unge mænd der overgår hinanden i pornografiske historier. Den er den unge mand der har gået så meget grimt igennem som barn og ung, og nu er hans jolle rendt på et skær og den synker. Under ham venter hundredvis af meter med iskoldt vand.

Den Grønlandske Mand er trommedans som driller finansfolk der har solgt Grønland til Kina og tager morgenbad i powerpoint. Den er Kurt fra kommunen. Den er kvinden der finder sin mand hængt, den er dronningen der siger 'Gud Bevare Danmark'.
Men det er Grønland.
De er grønlændere, og de er stolte af det.
Og det kan jeg ikke lære noget af. Jeg lærte det hele i et frikvarter i femte klasse.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Lav Sol på Aarhus Teater

★★★★★★Anmeldelse: Lav Sol på Aarhus Teater

Hvis du elsker bacon er dette stykke ikke til dig

5. maj 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Lav Sol er et fantastisk stykke performance i den geniale genre. Hvis Aarhus Teater var Noma, ville Lav Sol blive serveret på samme tallerken som glasset med myrer. Idéen smager bedre end mørbraden på en myre. Jeg elsker idéer, så derfor var Lav Sol noget for mig (selvom jeg også er storslem til bacon).

Som koncept. Som idé. Som kunst
Lav Sol er 'Ceci n'est pas une pipe' i teaterform. Og du kender sikkert det billede af René Magritte, og det er kartoffelmos uden bacon. Idéen er god, men vi ville have foretrukket en pige i bikini.

Bevidsthedens tyngde

Man kan se på aber at de generelt har et lettere liv end os, fordi aben slipper for vægten af bevisthed. En banan og en krop indenfor rækkevidde, så er aben glad. Vi andre bliver bekymrede. Vi spekulerer. Vi mærker sindets vældige stenhjul formale indtryk og ælte dem til nye former, ny bevidsthed.

Det er tungt at være intelligent. Det er hårdt at være genial. Lav Sol er genialt.

Vi har givet bevidstheden bort

I begyndelsen af Lav Sol græd jeg. De to skuespillere er fanget i et vanvid af kunstig intelligens med alt for megen information. Som dyr i et bur. Ligeglade, tomme, fortabte i informationens vanvid.

Du ved hvad jeg mener.

Engang var det tegn på menneskelighed, intelligens og sejhed at kunne finde vej til et hotel i Harzen. I dag er mennesket ikke andet end et ligegyldigt vedhæng som drejer rattet til højre og venstre ned gennem Tyskland.

De to mennesker i bur, som du kommer til at opleve, har givet intelligensen bort til maskinerne. Nu er de tomme. De gider ikke engang bolle med hinanden. Computeren styrer deres liv.

Kroppen er større end bevidstheden

Men forfatteren til Lav Sol er som sådan blevet småtræt af bevidsthed uden krop. Hvilken glæde har vi af den. Skuespillerne aflirer lange meningsløse tirader af intellektuelle ophobninger af ord. Bortkastninger fra et forpint sind.

Bevidsthed er fravær af liv. Sådan hører jeg stykket. Når vi tænker en tanke, da sker det først efter vi har spist vores bacon, eller set teaterstykket. Bevidsthed indtræffer efter livet er indtruffet.

Derimod kroppen, den er livets mening. Abens greb om bananen. Smagen af frugtkød. Hud mod hud. Kroppen er selve livet.
Derfor skal næste stykke fra forfatterens skrivemaskine være et stykke fyldt med krop, erotik, følelser, hud. Altså 'Høj Sol'.
Tak for oplevelsen.

<
Foto: Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Cirkus Arena 2018

★★★★★Anmeldelse: Cirkus Arena 2018

Fantastiske artister i Cirkus Arena

20. april 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Festligt og fantastisk, sådan er Cirkus Arena 2018. Ekvilibristiske artister. Balancerende højt, højt oppe. Mastodontiske elefanter. Elsker cirkus, fordi det giver en vaccination mod jantelov og cykelhjelm. Lige et par timer hvor det handler om at være fremragende dygtig. At være fantastisk og ikke begå nogen fejl. Cirkus-folk har store armbevægelser, store smil, og de er dybt seriøse. Meget inspirerende.


Relevans En hyldest til de enestående, fantastiske mennesker der vælger at blive cirkus-artister, og den slags.
Medvirkende Lazlo Simet, Patrick Clarrison, Jan Navratil, Laura Berdino, Jimmy Folco, Alexander Lichner, Oliver Berdino, Trio Angelis, Juan Pablo Martinez, Charmaine Berdino, Bingo Circus Theatre, Rudi Althoff, Clemens, Patrick Berdino.

Ekvilibristiske artister


Klovnen Jimmy Folco giver varme og humor til forestillingen.


Rudi Althoff. De elefanter er fantastiske, de må aldrig forbydes.


Lazlo Simet, Månevandrerne. Skræmmende højt oppe.


Bingo Cirkus Theatre. En gruppe kvindelige artister.


Alexander Lichner. Overlegen artist.

Montgomery / Creative Zoo

» Anmeldelse: Grab Them by the Pussy på Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Grab Them by the Pussy på Svalegangen

Barbie er den perfekte kvinde, fordi...

7. april 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.

Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.


Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie, psykologisk drama og debatskabende. Lidt i retning af 'En Frygtelig Kvinde', men rammer bredere og er mere grotesk.
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.

Barbie er perfekt fordi...

Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.

Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.

Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!

I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.

Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.

Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.

I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.

Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.

Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.

Emilia Therese

» Anmeldelse: West Side Story på Aarhus Teater og Aalborg Teater

★★★★★Anmeldelse: West Side Story på Aarhus Teater og Aalborg Teater

Springlevende gengivelse af klassiker med fantastiske sangstjerner.

23. marts 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Musical fungerer kun med virkeligt dygtige sangere: West Side Story har dem i hovedrollerne som Tony og Maria. Mathias Flint leverer en stjernetindrende tenor, mørk som en dyb nat med hvislende stjerner, og Isabel Schwartzbach har stjernedrys i sin sopran, hun lokker publikum med ud i kærlighedens fortabelse. Dejligt.

500 mennesker trækker ikke vejret. Det gør for ondt. Hjertet er i krampe. Vores øjne er pressede fri for vand som olivensten. Vi er gået ned. West Side Story har taget sin ragekniv og sat den ind mod struben. Vi rører os ikke. Det er nu tragediens storvingede drage swusher gennem luften og sætter sine kløer i det unge kærestepar, Tony og Maria.

Der er for mange følelser i det stykke, det er helt sikkert. Og for mange tanker.

Skræmt løber jeg ud i tågen og tager en taxa hjem. Min unge chauffør på 22 år kommer fra et maskulint land hvor man barberer skæget med åben kniv.
'Jeg elsker sådan nogen historier', siger han. 'Jeg er håbløs romantiker.' Du må forestille dig hans accent er 8210, og der er ild i hans øjne. Drama.

Damn, det er et godt stykke musical Aarhus Teater har skruet sammen. Og det er slet ikke nemt. West Side Story er en klassiker fra 1957.
Som spaghetti bolognese.
Alle kan lave en ny madret, men at kaste sig ud i en klassiker, det kræver en stor kok, og det er lykkedes på Aarhus Teater.

Stykket begynder med ungdommen der danser og er fyldt med liderlighed og forelskelse. Hvilken fryd!
Alting er så nemt i ungdommen. Du tjekker ikke folks pensionsopsparing før du kysser dem. Du gider ikke høre om deres arbejde inden du knalder dem. Du bliver forelsket, du er fortabt. Der er stjerner over det hele og du drømmer kun om ham og hende.

Men Tony og Maria kommer fra hver sin kultur. De er født ind i en krig som er større end dem, og de er vokset op på hver side af skyttegraven.
Der kommer tragedien langsomt mavende sig gennem landskabernes knuste knogler.
Vi tror vi vælger et menneske, men vi vælger at være med i en krig.
Slægtens krig. Religionerne. Traditionerne. Klasserne. Københavnere og Vestjyder.

Det er et dejligt stykke om kærlighed og krig. Der skulle have været en happy end efter min smag, men nu har musicalen klaret sig i 60 år uden happy end, så det. Hælder lidt mælk i kaffen. Sværger for os selv, at vi ikke gider den krig længere. Fra i morgen vil vi kun elske ham og hende. Vi lægger krigen og vælger kærligheden i vores liv.

Udsolgt Store Sal, stående bifald.

<
Christoffer Brekne

» Anmeldelse: Don Gnu på Bora Bora: A Snowball's Chance in Hell

★★★★★Anmeldelse: Don Gnu på Bora Bora: A Snowball's Chance in Hell

Hvis du var en stumfilm, hvad ville du sige?

10. april 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

A Snowball's Chance in Hell er forfriskende fantastisk - det er ikke så svært at være menneske. Don Gnu kigger på publikum med det der sigende blik de har hentet i Frankrig hos Charlie Chaplin. Vi begynder at grine. Kan ikke lade være. Det er sjovt. Vi bliver glade fordi de to dansere viser os det magiske i menneskets evne til at snakke med hinanden. Det starter i ansigtet, resten følger bare med automatisk.

Udsolgt sal hos Bora Bora. Stort og varmt bifald.

<

» Anmeldelse: OMG - Kærlighed og andre katastrofer på Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: OMG - Kærlighed og andre katastrofer på Aarhus Teater

Livsbekræftende teater som når helt ud til publikum

3. april 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Lyden er et mirakel på OMG - Kærlighed og andre katastrofer. Skuespillerne kommer klokkerent ud, og Henrik Andersen leverer musik og lydeffekter som den dygtigste gøgler på gågaden. Historien er allegorisk og de tre skuespillere er bragende dygtige: Stinne Henriksen, Jakob Svensmark og Sami Idrissi Hvidtfeldt. Det er magisk teater fra Opgang2.

Gøglere på gaden optræder for publikum og med publikum. OMG - Kærlighed og andre katastrofer har samme kvalitet. Historien får krop og rammer ud af ingenting, det er virtuel kunst, det er selve kernen i at være menneske. Vi glider fra den ene scene til den næste. Det er så elegant udført. Lidt lyd, musik, mimik, kropssprog - puff så er vi sammen med drengene i bilen eller med pigen i Netto, eller nede med fisken der svømmer i åen mellem gamle cykler og rustne indkøbsvogne.

OMG - Kærlighed og andre katastrofer er en dramatisk historie. Der er kærlighed og ildebrand, grove chefer, en snu sugar daddy, unge mennesker på tur, engangs knald med gevinst efter 9 måneder. En lille kanariefugl der møder byens grove måger. Det er okay spændende.

Historien er allegorisk. Vi er i Aarhus midtby, nede omkring åen. Der er mange måger - i historien og i virkeligheden. Hvis gud var en måge, hvorfor klatter den så på min parasol udenfor min café?

Eller er gud i virkeligheden en lille gul kanariefugl. Eller ham den lille gut på 5 år der falder i Århus Å. Måske fisken i åen. Den hjemløse foran Magasin 'Undskyld jeg spørger, kan du undvære et par mønter?' Pigen i Netto på sin første arbejdsdag og hun har øvet sig hele weekenden på 'Kan du ha' en god dag'.

Hvem af dem er gud? Måske er det guddommelige i os alle sammen? Vi påvirker jo da hinanden. Giver hinanden skæbne. Vi løfter hinanden, lægger liv øde, vækker kærligheden i hjerterne, skaber liv.

Hvem skaber livet, hvis ikke det er dig? Og det er dig. Mennesket skaber sit eget liv, og derved skaber vi alle menneskers liv omkring os. Vi påvirker hinanden. Vi er gud for hinanden. Fordi historien er allegorisk, får du måske en anden historie ud af forestillingen. Tag ind og se OMG - Kærlighed og andre katastrofer og put din egen fortælling op på scenen. Du vil elske at opleve skuespillerne fortælle historien om dig selv.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Troen og Ingen på Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Troen og Ingen på Svalegangen

31. januar 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig. Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget jeg helst vil fortrænge.

I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.

Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.

Svalegangen har totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare vil ind og se. Teatret har fået skuespillerne med på at arbejde en uge mere så 1.000 ekstra kan komme ind og se Søren Huss sorgalbum sat op som teater.

Vi dør alle sammen uden varsel, og dem der bliver tilbage bliver ramt af sorgen. Den sorg der for mange mennesker er ødelæggende, og livet bliver aldrig det samme igen.
Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.

Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.

Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Techno på GBAR

★★★★★★Anmeldelse: Techno på GBAR

Anmeldelse: Techno GBAR og Never Mind

Længslen efter at blive elsket for mere end sin endetarmsåbning

17. januar 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Folk sidder og snakker langs væggene i Gbar, med en drink, en ny date, en god ven. De er 40 mennesker, musikken er dæmpet. En ung fyr går rundt og hilser med sin drink. De kender ham ikke. Det må være Simon Mathew, skuespilleren i aftenens teaterstykke Techno. Hans kompakte krop sender bølger af muskler og aggression ud i lokalet, men vi mærker også noget andet: Han er ked af det. Ked af at være alene. <

annamarin.dk

» Anmeldelse: Hullet, et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer

★★★★★Anmeldelse: Hullet, et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer

Anmeldelse: Hullet på Teatret Svalegangen

En sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude

7. december 2017. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Hullet Mænd kan tale om følelser. Men vi gør det på måder som kvinder ikke forstår. Når vi mærker de fineste følelser i brystkassen, bliver vi er grove i munden, eller tavse som små forurettede drenge, eller aggressive som den sidste dinosaur - blændet af kometens lys og på vej til at uddø.

Og vi har venner.
Måske kun en, men til gengæld holder den ven hele livet. Kvinder kommer og går, mens vores venskab består. Det er bare så svært at snakke om, den der kærlighed man har til sin bedste ven.

Vi siger ikke så mange kærlige ord til hinanden. Mange mænds venskab er indrammet i Torbens replik: 'Mænd deler ikke, vi snakker!'
Nogle gange udtrykker vi de dybeste følelser i denne her retning:
'Rend mig i røven, Flemming!'
'Nej tak, Torben!'

- Det giver ingen mening ord for ord, så jeg forstår kvinder kan tabe høretelefonerne når de oplever en rigtig mand udtrykke sig. Ordene lyder jo som dinosaurens aggressive gurglelyde, en slags dødskramper som påstår at være ord.
Men for en mand giver det mening.
Meningen ligger i tonelejet og konteksten, ikke i de konkrete ord. Ord er bare 'lort', de er ikke vigtige på den måde.

Det som gør Hullet til en stærk forestilling er, at den undersøger hvad der kunne ske, hvis manden vovede at sige sin mening og fortælle fra sit hjerte. Vel at mærke uden at blive en 'homo-dinosaur' eller en 'prinsesse'.

Det lykkes super godt: Øvelsen i at gøre manden til menneske. Der er mange scener som rører hjertet, så jeg fik tårer i øjnene.
Muligvis fordi jeg er en mand.
I hvert fald lagde jeg mærke til en del kvinders fnisen og latter i salen, når de to mænd på scenen fik forbindelse med de dybeste følelser. Vi griner jo når noget er fremmed, og vi ikke har set det før, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det.

Mænd og kvinder ser tydeligvis denne forestilling forskelligt, så det er super underholdning for dig og din kæreste. Gå på Svalegangen, så har I stof til en lang aften med god snak, og noget.

<

Video: Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Narnia på Aarhus Teater: Løven, Heksen og Garderobeskabet

★★★★★Anmeldelse: Narnia på Aarhus Teater: Løven, Heksen og GarderobeskabetAnmeldelse: Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet på Aarhus Teater

Verdensklasse udgave af Narnia på Aarhus Teater

1. december 2017. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Instruktør Frede Guldbrandsen har gjort et mesterstykke med Narnia.

Lyssætningen er i verdensklasse fordi den på fortryllende måde tilfører den drejelige scene landskaber, virtuelle kulisser og giver ypperlig støtte til dramatikken.

Musik og lydeffekter er sublime i originalitet og er en effektiv klangbund for eventyret.

Historien er eventyrlig, og en udfordring for skuespillerne fordi enkelte dialoger og monologer har nået pensionsalderen. Narnia er dog en klassiker som stadigvæk fungerer med sit plot, kampen for frihed. Stykket er skræmmende, rørende og har humor.

Relevans Med eventyr og fællesskab kan vi redde landet fra den frygtelige kulde der undertrykker livsglæden.

Rising Star Clara Ellegaard for kinestetisk nærvær, ubesværet stemmeføring med god luft og harmoni, stay-in-character som tilfører 'Susan' aspekt og personlighed, et filmisk talent i verdensklasse i den genre som Luc Besson mestrer - forbindelsen mellem Hollywood og Europa, mellem det ydre styrede og det indre styrede drama - hun er en rising star.

Stående bifald fra en udsolgt teatersal.

Historien, skuespillerne, kostumerne og musikken - der er et stort arbejde bag Narnia som har solgt tusindvis af billetter inden premieren.

Løven, Heksen og Garderobeskabet er skræmmende uhyggelig, sjov og rørende. Det er et rigtigt eventyr for børn, og for de voksne der stadigvæk holder af eventyr.

Klaus Risager leverer musik og lydeffekter live under forestillingen, som bestemt løfter Århus-udgaven af Narnia op til internationalt niveau.
Tjek den ud.

Video: Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Raymond Carver historier om kærlighed og sex, pudekamp og whisky

★★★★★Anmeldelse: Raymond Carver historier om kærlighed og sex, pudekamp og whiskyAnmeldelse: Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed på Aarhus Teater

Ægte følelser omkring din private kærlighed

2. december 2017. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Instruktion og bearbejdelse mesterligt af Minna Johannesson

Historien presser saften ud af kærlighedens citron i en række scener som alle mennesker kender fra deres kæresteliv. Scenerne rummer store følelser og sprællevende dramatik.

Scenografien sætter tiden og stedet med præcise virkemidler til såvel USA som neon-stedet i menneskets sjæl.

Relevans Menneskets følelser er både kærlighedens prerogativ og konklusion.

Super Stars Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barret Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turéll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov, Troels Kortegaard Ullerup.

Stående bifald med hujen, trampen og klap fra en udsolgt teatersal.

Nu er nogle af Raymond Carvers historier endt i Århus. Her har instruktøren Minna Johannesson tilføjet vildskaben fra 8 unge skuespillere, og sammen præsenterer de en historie om kærlighed. Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.

Og den er vild.
Og der er grusomme øjeblikke.
Der er mennesker som har svært ved at nå hinanden.
Der er al kærlighedens grusomme væsen, tilsat livsglæde og lyst til at elske hinanden.

Kærligheden gør dig svimmel. Men for amerikanske Raymond Carver var det ikke nok. Inden han satte papiret i sin skrivemaskine, drak han temmelig meget gin, vodka, whisky og champagne. Han drak indtil han holdt op - levede 10 år længere som ædru og døde i 88 som en rig forfatter med 200 tusinde dollar på banken, det samme som 2 en halv million kroner i dag.

Raymond Carver tjente sine penge ved at skrive short stories som var meget populære i USA.
Carver var kendt for at skrive vildt og voldsomt om kærlighed med alkohol som sit foretrukne brændstof til de kreative celler. Det viste sig at være en udmærket kombination.

Raymond Carver blev 50 år gammel. Han levede præcis længe nok til at hans historier blev verdensberømte og rejste hele vejen over Atlanterhavet, for så 30 år efter hans død at gå i land i Aarhus og besøge byens teater for at se Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.

Fotografen i Århus

» Sonja er i helvede og leger med døden

Sonja er i helvede og leger med døden

18. januar 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

HEL Denne historie handler om en ung kvinde der er blevet træt af sin familie, hun gider ikke sine venner, og kæresten var ikke noget for hende. Nu er hun taget i helvede, et lille hus ude i skoven - fri for dem alle sammen. Tror hun.

Men søsteren vil ikke la' Sonja synke ned i helvedets ensomhed. Hun banker på døren.
Det er lidt akavet når familien kommer på besøg og man selv foretrækker at være i helvede hvor Sonja udforsker krop og sjæl på grænsen mellem liv og død.

Og Sonja har en dejlig kæreste som staves med x, og hun vil gerne kysse ham når han kommer på besøg - og også smide ham ud igen.
Der er noget med kærligheden hun ikke kan finde ud af, og det har vi hørt om fra nogen vi kender privat. Hun kræver kærlighed, men hun elsker ikke nogen og måske heller ikke sig selv.
Det er spændende at gå til Reading på Svalegangen. Tag med næste gang hvis du har lyst og fortæl forfatteren til stykket hvad du mener - så er du med til at skabe morgendagens teatersucces.

Dramatiker Johanne Petrine Reynberg.
Medvirkende Martine Levinsen, Maja Juhlin, Magnus Haugaard Petersen.
Instruktion Anja Behrens.
Facilitator Tine Voss Ilum.





Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Hvis du har et kulturtilbud så fortæl om det, skriv en foromtale i 8000.dk Århus.

8000.dk Århus Se kalender uge 7 Skriv foromtale Redaktion Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Der er fri omtale af kunst og kultur i Aarhus. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2019