8000 Århus • Tirsdag 19. Marts 2019 • Uge 12

Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus

4Lørdag 23. mar. 2019 16:00

Teater195 kr.
Rystende komisk cancer-monolog

Teatret Svalegangen

En lille smule ubehag er et empatisk, varmt, rørende og rystende morsomt skuespil om prostatakræft. Ja! En fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt.

» Rystende komisk cancer-monolog

151Lørdag 17. aug. 2019 16:00

Teater205 kr.
Repremiere: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen

Troen og Ingen er en beretning om at miste og kampen for at genvinde troen på livet efter det ultimative tab. Teatret Svalegangen har taget de hudløst ærlige sange fra bunden af Søren Huss’ sjæl og frit omsat dem til en livsbekræftende musikdramatisk fortælling.

» Repremiere: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

Lørdag 3. mar. 2018

Teater97-195 kr.
Søren Huss sorgalbum som teater

Svalegangen

Saybia-forsanger Søren Huss sørgemusik efter døden forsøgte at tage kæresten og datteren, den bliver til dramatik på Svalegangen. Troen og Ingen er en beretning om at miste og kampen for at genvinde troen på livet efter det ultimative tab.

» Søren Huss sorgalbum som teater

Tirsdag 19. mar. 2019 19:30

Teater195 kr.
Breaking News sprænger sendefladen

Teatret Svalegangen

Breaing News foregår i en nær fremtid. Avanceret neuroteknologi dikterer nyhedsstrømmen.

» Breaking News sprænger sendefladen

Lørdag 9. feb. 2019

Teater195 kr.
King Lear - klassikeren får nyt liv

Teatret Svalegangen

I denne moderne udgave af King Lear bliver en af Shakespeares største og mest livskloge værker strippet helt ned. Det er en historie om kongeriger, intriger, hævntørst og kærlighed, fortalt af to mandlige spillere.

» King Lear - klassikeren får nyt liv

Lørdag 2. feb. 2019

Teater125 kr.
Kaffe og kærlighed - akrobatisk one-woman show

Teatret Svalegangen

Kaffe og kærlighed handler om singlelivets længsler, fortalt af akrobat og komiker Camilla Marienhof. Hun finder et bord.

» Kaffe og kærlighed - akrobatisk one-woman show

Tirsdag 22. jan. 2019

Show195 kr.
Red Bastard - Forførende kult komedy monster

Teatret Svalegangen

Red Bastard er et internationalt hit med performeren Eric Davis. Han har perfektioneret sin tegneserieskurk af en rød klovn i denne hysterisk morsomme klovne-masterclass.

» Red Bastard - Forførende kult komedy monster

Lørdag 12. jan. 2019

Teater225 kr.
Livet - Hvor svært ka' det være?

Teatret Svalegangen

Livet - hvor svært ka' det være? er en poetisk og humoristisk komedie over livets stadier set gennem et livslangt venskab. Vi følger vennerne Tom og Alex fra de dør til deres allerførste møde i barndommen.

» Livet - Hvor svært ka' det være?

Lørdag 15. dec. 2018

Teater195 kr.
Sammensværgelse er en thriller på Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen

Vi har brug for at stole på hinanden. Men psykologiprofessoren i stykken Sammensværgelse hun har det svært med tillid.

» Sammensværgelse er en thriller på Teatret Svalegangen

Lørdag 13. okt. 2018

Teater225 kr.
Mønsterbryder komedie for drømmere

Teatret Svalegangen

Drengen der ville være vægtløs er en sjælden mønsterbryderhistorie og rå komedie om en 19-årig mand, der ønsker sig væk fra et klaustrofobisk provinshul – så meget at hans store krop tilsyneladende kan lette alene på viljen og drømmen om at flyve.
René ved alt om galakserne og lysets hastighed, og om menneskekroppens overlevelsesevne et sted mellem her og Mars.

» Mønsterbryder komedie for drømmere

Lørdag 24. nov. 2018

Teater195 kr.
Karen er mæt af dage og vil dø. Må hun det?

Teatret Svalegangen

Mæt af dage sætter aktiv dødshjælp i et nyt lys. Karen har været til både læge og psykolog, fået medicin, og Esben har gjort alt hvad han kunne, men langsomt er hun sunket dybere og dybere ned.

» Karen er mæt af dage og vil dø. Må hun det?

Lørdag 6. okt. 2018

Teater195 kr.
Grounded på Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen

Grounded er en stærk, rå og gribende fortælling om at være soldat, kvinde og mor. Stykket er vist i England, på Broadway og nu i Aarhus.

» Grounded på Teatret Svalegangen

Lørdag 8. sep. 2018

Teater195 kr.
Faust om magt, begær og eksistens

Teatret Svalegangen

Faust tror på viden. Han har læst det hele og mestrer det meste.

» Faust om magt, begær og eksistens

Søndag 9. sep. 2018

Teater195 kr.
Lyst#2 Bordellet er åbent på Svalegangen

Teatret Svalegangen

Lyst#2 Bordellet er åbent. Teatret Svalegangen er omdannet til et lille bordel.

» Lyst#2 Bordellet er åbent på Svalegangen

Lørdag 24. mar. 2018

Musik97-195 kr.
Forældremødet er musikdramatik med humor og kritik

Svalegangen

Forældremødet er en musikdramatisk, humorfyldt og syngende lussing til hverdagslivet i det ulige Danmark. Der er forældremøde i 9.

» Forældremødet er musikdramatik med humor og kritik

Lørdag 10. mar. 2018

Teater97-195 kr.
En oprørsk generationskomedie

Svalegangen

Familien har skabene fyldt med tørre ord og sammenfiltrede sætninger som de kaster i hovedet på hinanden. Stykket er en overgearetovergearet generationskomedie, der slår klinger mellem kommanderende og kontrolliderlige forældre, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, som drømmer om ro, langrendsferier og julesang på et asylcenter.

» En oprørsk generationskomedie

Tirsdag 16. jan. 2018

Teater50 kr.
Johanne vil høre, hvad du synes om HEL

Svalegangen

Teatret Svalegangen kickstarter året med endnu en gang at åbne dørene til maskinrummet, når der er reading på dramatiker Johanne Petrine Reynberg manuskript Hel. Et selvreflekterende psykodrama om at flygte fra sig selv, sin omverden og dem man elsker.

» Johanne vil høre, hvad du synes om HEL

Lørdag 3. mar. 2018

Teater97-195 kr.
Søren Huss sorgalbum som teater

Svalegangen

Saybia-forsanger Søren Huss sørgemusik efter døden forsøgte at tage kæresten og datteren, den bliver til dramatik på Svalegangen.

» Søren Huss sorgalbum som teater

Fotografen.dk

» Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

Anmeldelse: Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten

16. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Århus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.

Alligevel smiler han.

Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede engang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.

Alligevel smiler hun.

Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?

Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.

Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.

Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?

I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.

Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen

Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.

Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.

Den femte stjerne

Stykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.

<
Fotografen.dk

» Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne

7. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.

I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.

I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.

Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.

<

» Anmeldelse: King Lear, Shakespeare, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: King Lear, Shakespeare, Teatret Svalegangen

Storslået og flot forestilling

5. februar 2019. Tekst: Lite Domino 8000.dk

★★★★★

King Lear Scenen er sat til en gammel klassiker. Der er en musiker og to skuespillere på scenen. Den første er King Lear spillet af Ole Sørensen, den anden skuespiller havde både roller som den skarpsindige nar og som alle døtrene. Og de to herrre gjorde det bravende godt. Med svære replikker og skarp mimik fyldte de scenen ud til kanten af hvad vi som publikum kunne bære af tragedie.

Sproget er utroligt raffineret og jeg beundrer deres store evne til at være til stede i de finurlige sætninger. Men de to herrer var på beundringsværdig vis meget stærke spillere. Det var jeg ikke et øjeblik i tvivl om.

Vanvid.

I tragedien King Lear møder vi magtbegærlighed og intriger og vi bliver ført ind i magt-tindernes arketypiske univers, hvor følelserne afgør alt og ingen er i stand til at tæmme udyret i de indre gemakker.

Det første vanvid vi møde i teaterstykket er King Lears forfængelighed. I stedet for at vælge at bygge sit land på stærke værdier som kundskaber, humanisme, styrke og fælleskab, vælger han at træffe beslutningen om videreførsel af hans rige, ud fra hvilken af døtrene der bedst kan udtrykke hengivenhed og kærlighed til deres far. I flatterende vendinger roser to af døtrene ham og erklærer deres stor kærlighed til ham, men den tredje datter vil kun tale sandhed og vil ikke sige sin kærlighed til ham i ord.

Og der møder publikum King Lears 2. vanvid - Egoismen. Han forkaster den tredje datter og udstøder hende i et hidsighedsanfald over ikke at få hendes strålende ros og smigrende kærlighed til ham at høre. Til hans ærgrelse viser det sig dog at de to søstre der nu styrer landet kun har had og ærgerrighed i hjertet og begår forræderi mod deres far, og kong Lear synker i selvmedlidenhed ind i senilitet og gennemtrængende galskab, det tredje vanvid, hvor han opløser sit jeg og sin forstand til usammenhængende tale.

Relevant og bidende skarpt.

For 400 år siden skrev William Shakespeare stykket King Lear. I Teatret Møllens opsætning er teaterstykket dog langt fra støvet, men har i stor stil stadig relevans for denne verden. Vi slås stadig med store udfordringer i form af magtbegærlige og grådige ledere af nationalstater og med den menneskelige naturs dunkle tilbøjeligheder til hidsighed, egoisme, og benægtelse af kærligheden som den sande vej til menneskets velbindende. Humanismen lever i trange kår, når ”King Lear” er ved magten.

Elektronisk folkmusik.

Jullie Hjetland Jensen skabte et fantastisk lydunivers og er endnu en god grund til at gå ind og se forestillingen King Lear. Med en stribe af forskellige musikinstrumenter og hendes fantastiske stemme, løftede hun forestillingen op til flotte 5 stjerner. Hendes musik og lydunivers var meget rørende og gav teaterforestillingen en dimension af høj kvalitet.

Tusind tak teamet bag King Lear og til Teatret Svalegangen hvor stykket lige nu bliver spillet.

<

» Anmeldelse: Kaffe og Kærlighed på Teatret Svalegangen

★★★★Anmeldelse: Kaffe og Kærlighed på Teatret Svalegangen

Den tragikomiske kvindelige klovn

29. januar 2019. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Findes der en bedre fortæller end en klovn? Klovnen der stiller skarpt på tidens og menneskets nærværende små kampe med tilværelsen?

Jeg drømmer om en anden tilværelse, hvor jeg er sexet og sjov, kan begå mig med smalltalk og vittigheder, hvor kærligheden vælter mig og beruser min tilværelse. Men i virkeligheden er jeg kikset og kan kommer til at fortælle alt for personlige ting om mig selv til fremmede mennesker jeg ikke kender.

Men der er hjælp at hente, for klovnen Camilla Marienhof træder i denne tid ind på scenen på Teatret Svalegangen og henter alle de pinlige hændelser frem som en usikker single kvindefigur kan opleve og gør det med så overbevist charme og selvtillid at publikum må give sig hen og grine af det spejlbillede hun giver af os kvinder.

Funklende præstation.

En suveræn start på forestillingen vipper mig ud af min lille kasse, jeg befinder mig i, og ind i den tragikomiske klovneverden, hvor toget ruller afsted med en faretruende hast og den kvindelige passager må klamre sig til en stang.

En stang som jeg normalt vil betragte som en pole-stang , bliver i teaterstykket Kaffe og kærlighed brugt til mange forskellige gøremål på kreativ vis. Den kvindelige akrobat, skuespiller og klovn kan med stor præcision og styrke bruge pole-stangen i hendes spil på scenen så det både er gribende og humoristisk.

Genkendelighed

Et af de store problemer som jeg genkender i forestillingen er det enorme spring der nogle gange er imellem det jeg forestiller mig og det der er den egentlige virkelighed.

Når jeg tror at andre mennesker er fantasifulde, sexede, smarte, femme fatal-kvinder der kan klare alle livets udfordringer, mens jeg har trusser på der kryber op i enden, jeg har problemer med ensomhed, jeg har svært ved at score en mand, jeg lever mig for meget ind i mine tanker osv.

Hvis man tænker at det er sådan det er, kræver det vanvittig meget mod at gå ud og møde andre. Men hvis jeg i stedet spejler mig i klovnen og finder min humoristiske sans frem, så ser jeg at alle kvinderne i Teatret Svalegangen griner af de samme ting. Vi kender det alle og så er det måske ikke så faretruende at være single kvinde og gå ud i verden alene og møde andre mennesker. Bravo for den pointe.

Tusind tak til teamet bag Kaffe og kærlighed og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.

<

» Anmeldelse: Red Bastard, Teatret Svalegangen

★★★★★★Anmeldelse: Red Bastard, Teatret Svalegangen

Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard

18. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.

De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.

Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.

Red Bastard går over grænsen, shit

Vi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.

Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.

Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.

Hvem blandt publikum har du lige nu fantasi om at have sex med?

Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.

Teatret Svalegangen gør det igen. Red Bastard er brølende relevant.

Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.

Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"

Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.

Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.

<
Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Troen og Ingen, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Troen og Ingen, Teatret Svalegangen

Repremiere: Troen og Ingen på Teatret Svalegangen

16. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Teatret Svalegangen havde totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare ville ind og se. I august 2019 er der repremiere på forestillingen. Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På Teatret Svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.

Anmeldelse 5 stjerner: Meget smukt og rørende

Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig på Teatret Svalegangen. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget vi helst vil fortrænge.

I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.

Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.

Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.

» Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?', Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?', Teatret Svalegangen

To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

3. januar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.

Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.

Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.

Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at le

Den gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?

Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.

Komik af den underfundige og drivende slags

To gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.

Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.

Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.

To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovt

Hug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.

Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.

Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.

Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

Jeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.

Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.

Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.

De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.

Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.

<
Emilia Therese

» Anmeldelse: Sammensværgelse, Teatret Svalegangen

★★★★Anmeldelse: Sammensværgelse, Teatret Svalegangen

Stærk følelsesmæssig forestilling

4. december 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★

Teatret Svalegangens aktuelle forestilling Sammensværgelse er en lille novelleagtig historie der udspiller sig i en familie der rammes af sorg. Moren er den talentfulde professor i psykologi der rejser verden rundt med sin undervisning om menneskets tilbøjeligheder til at lave konspirationsteorier. Hun har tydeligvis styr på teorierne og kan argumentere for mange aspekter, men har ikke følelsesmæssigt forhold sig til menneskene der tænker disse tanker.

Ulykken rammer

I familiens skød elsker hun sin mand og sit barn og da barnet bliver dræbt i et trafikuheld, prøver hun af alt magt at holde distancen til verden og blive i sit succesfulde liv som universitetsprofessor, men sorgen har splintret hendes sind ad og hun bygger en psykoseverden op omkring det hun er og de tanker som fylder hende inden ulykken er sket. Det vil sige at hun skaber konspirationsteorier omkring barnets forsvinden.

Hun møder i sin psykose en mand ved navn Alf, der er lige så splittet og syg som hun selv. De skaber tanker sammen om barnet Carl-Emils ”kidnapning” og om store sammensværgelser der bygger på algoritmer, og tilfældigheder. Moren har store sammenstød med faren, der bearbejder sorgen på en anden måde end hun gør og de har det rigtig svært.

Sammenbrud af den nye virkelighed

Den nye virkelighed, hendes psykose; bryder dog sammen idet hun møder manden Alf. Stykket slutter med en super god pointe. Man kan ikke altid selv vælge hvordan man håndterer sorg og hvis man splintrer sit sind ad, er man syg, og man kan ikke selv vælge om og hvornår man blive rask igen.

Det var en stærk følelsesmæssig forestilling som Teatret Svalegangen har inviteret til Aarhus og det var meget vel spillet. Kunne godt lide at det var meget minimalistisk stillet op, for store kulisser ville have væltet den meget fine og super sarte fortælling.

Tusind tak til teamet bag Sammensværgelse og til Teatret Svalegangen for at inviterer dem på besøg.

<

» Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen

★★★★★★Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen

'Mæt af dage' er relevant, velspillet og rørende

20. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★★

Publikum græder, de kan ikke lade være, fordi så rørende er Teatret Svalegangens historie om den unge kvinde Karen der kun tænker på at dø, mens hendes mand Esben holder hænderne for ørene og nægter at hjælpe hende.

Mæt af dage hedder stykket som sætter assisteret selvmord på scenen. Det er en blændende forestilling, fordi den er relevant, velspillet og rørende. Desuden får du også chancen for at opleve - gennem virtual reality - hvordan det mon er at dø, set fra Karens synsvinkel på selvmordsklinikken i Schweiz. Skrappe sager. Folk græd i deres VR-masker.

Mæt af dage må have seks stjerner, selvom temaet er alt for vigtigt og alvorligt til at pjatte rundt med guldstjerner i danskhæftet. Det er bare et godt stykke. Gå ind og se det.

Perfekt stykke teater om liv og død

Forestil dig at Shakespeare og Hollywood satte sig sammen ved et af bordene i caféen på Teatret Svalengangen i Rosenkrantzgade. Planen er at skrive den ultimative historie om liv og død. At være eller ikke at være. Shakespeares eviggyldige tekster sat ind i en hollywood-tåreperser der spiller på følelserne og får publikum til at græde.

Sådan er det blevet. Forfatterens Thomas Markmann har skrevet det perfekte stykke teater om meningen med at leve.

Så Karen vil altså dø, og hvem kender ikke det fra sig selv, eller fra nogen du kender. Folk der vil dø, de er ikke nemme at muntre op. Karens mand, Esben, forsøger med god mad og vin. Kærlighed og kildevand. Men Karen, hun nægter. Psykologen, Kirstine Hedrup, giver op. Karens mor er bekymret, knust af datterens tilstand.

Fremragende skuespil i 'Mæt af dage'

Selvom Karen er en ganske ung kvinde, finder hun ingen mening med livet. Tænker kun på at dø. Esben, spillet af Albert Stein Ankerstjerne med både pondus og en livskraftig karisma, er på grænsen til at gå i hundene. Ved ikke hvad han skal gøre. Karen står stille på scenen mellem publikum. Sårbar, næværende. Vi kan i publikum mærke hendes følelser. Hun er en fugl der er faldet ud af reden. Anna Nøhr Tolstrup forstår at holde publikum fanget, når Karen viser sin smerte ved livet. Ingen store ord, bare et stille blik fra fuglen der er faldet ned på planeten Jorden og slet ikke føler sig hjemme i sit liv.

Hvis din partner ville dø

Hvad ville du gøre hvis din partner ønskede at dø? Det er spørgsmålet. Esben er alene, hans ven - spillet af Jacob Hannibal med en stærk karakter - forsøger at overtale Esben til at få Karen indlagt. Hun er jo syg!, siger han.

Men er hun det? Her bliver stykket til et stykke internt debat i publikums sind. Vi har vel alle overvejet, hvorfor lever jeg? Hvad er meningen med at leve?

Seks stjerner til Mæt af dage. Der er et godt flow i stykket takket være instruktør Anna Schulin-Zeuthen. Karin Gille: Scenografien er stram og asketisk. Lyset har lange og velfungerende skygger, Anders Kjems. Virtuel Reality er skabt af det lokale VR-firma Mannd nede i Filmbyen.

<
Video: Fotografen i Århus

» Mæt af dage, Teatret Svalegangen

Mæt af dage, Teatret Svalegangen

Teater om aktiv dødshjælp: Karen ønsker hjælp til sit selvmord

12. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Teaterstykket Mæt af dage er skrevet af dramatikeren Thomas Markmann. Det handler om aktiv dødshjælp i form af hjælp til selvmord. En yngre kvinde, Karen, har mistet lysten til at leve på grund af sin sygdom. Hun ønsker at dø, men ikke alene. Hun vil gerne have hjælp til sit selvmord fra sin mand, hendes elskede Esben. Hun er syg, hun er mæt af dage, men kan manden assistere hendes selvmord?

» Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen

Tragedie med masser af humor og effektiv komik

9. oktober 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Det er ikke sundt for et ungt menneske at være omgivet af idioter, røvhuller, psykopater og troløse kvinder. Sådan er historien på Teatret Svalegangen. Drengen der ville være vægtløs, hedder stykket skrevet af Thomas Markmann. Det er godt teater. Velfungerende. Professionelt. Masser af humor og effetiv komik takket være Lars Bom og Mette Horn. Hurtige replikker og frisk skuespil fra Mads Reuther og Mekke Wiberg. Godt lys, fin lyd. Det er 5 stjerner, og der var stående bifald.

Den store stjerne i stykket er Nicolai Jørgensen. Han er en tyk dreng der bor alene med sin mor. Faren har de kulet i jorden, og han var ikke bedre værd. Nu er Nicolai alene med Mette Horn som konstant håner og mobber sin søn. Hun har migræne de fleste dage og skal have smertestillende piller op i sin anus. Det får hun sin 19-årige søn til at gøre for sig, fordi hun kan ikke klare sig selv. Siger hun.

Den dreng har det slemt, det kan du høre. Han har planer om at blive voksen, flytte hjemmefra og udforske verdensrummet. Men modet til at flytte smuldrer som en småkage. Hans bedste ven, Mads Reuther, er hård ved ham og kalder ham "flæske". Veninden Mette Wiberg leger med hans følelser, driller ham som en hundehvalp, lader ham gramse på sine bryster "mærk også brystvorten", siger hun, og kaster ham væk med ordene: "Du er bare så sød". Lars Bom er hans chef på jobbet som smed, hvor Nicolai Jørgensen renser faldstammer og bliver overdænget med lort. Chefen boller hans mor, veninden boller hans bedste ven. De regner ham ikke for noget. Han er udstødt. Mobbet. Han er dørmåtte, nederst i hierarkiet, han er selve den pind du bruger for at skrabe hundelort ud af rillerne i din skosål.

Øv. Unge mennesker fødes ind i verden gennem deres familie og omgivelser. På den måde er vi alle fødselshjælpere. I stykket Drengen der ville være vægtløs har de vendt ryggen til ham, så han må føde sig selv. Det er svært at føde sig selv.
Gå ind og se stykket. Det er underholdende, en tragedie, det er drama og komedie. Det er godt. Se om Nicolai overlever sin fødsel som voksen. Det gør han. Men hvordan overlever han?

<

» Anmeldelse: Grounded, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Grounded, Teatret Svalegangen

Dødsdronen Reaper er hendes ny gud og vanvid

22. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Køb en billet, det er en god oplevelse. Takket være den amerikanske forfatter George Brant er der 5 stjerner til Grounded. George Brants tekst kommer snigende på dig, som en panter der kryber gennem græsset. Du aner ikke noget før historien springer frem og tager dig. Det var så rørende og skræmmende, at jeg kom til at græde til sidst.

Dødsdronen Reaper er den ny tids gud højt oppe på himlen. Med sit skarpe blik vælger den sit bytte - og kaboom, nogen er død. Revet fra hinanden med et missil så kropsdelene flyver til højre og venstre.

Grounded handler om en kvindelig pilot der er så uheldig at knalde med Eric. Og det er han god til, og så bliver hun gravid. Ikke på nogen uheldig måde, fordi han er en god elsker og hun tænder for vildt på at han bliver stiv og hård når hun åbner lynlåsene i sin pilot-uniform. Der er heller ikke noget galt med barnet, hun er glad for børn, tror hun. Men uheldigt er det fordi det amerikanske flyvevåben vil ikke have gravide kamppiloter. Derfor bliver Kaja Kamuk grounded, det er hende der har rollen som krigspilot i super-monologen Grounded på Teatret Svalegangen.

Måske vi tænker at i krigen kæmper tapre mænd mod hinanden. Men nej, i dag er krigen på postordre, den er noget man bestiller på nettet. I Grounded får Kaja Kamuk job i en containerby ude i ørkenen. Her sidder hun foran en skærm og udfører de ordrer der tikker ind i hendes headsæt. Det er hende der styrer dødsdronen, den amerikanske Reaper. Et helt igennem fantastisk våben. Det lille fly cirkler over befolkningen i Afghanistan eller Iraq, sådan nogen steder hvor amerikanerne ikke er voldsomt populære. Og det er Kaja Kamuk der styrer flyet fra sin containerby dybt inde i USA.

Det er hende der slår fjenden ihjel. På afstand. Billederne er lerfarvet. Truslen om død er væk, hun lever med sin Eric og deres barn, og går på arbejde for at dræbe folk. Hun er en slagter.

Det går naturligvis galt. Vi bliver skøre når vi dræber på afstand. Menneskets sind tåler det ikke. Det er budskabet i Grounded. Vi skal have vores fjende helt tæt på, så vi kan lugte ham når han dør. Ellers dør vi selv inde i sjælen.

<

» Anmeldelse: Faust af Mungo Park

★★★★Anmeldelse: Faust af Mungo Park

Hvis alt kikser, så få det til at rime

5. september 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Faust produceret af Mungo Park har fantastisk scenografi af Julian Toldam Juhlin. Djævelsk godt skuespil af Martin Geertz. Blændende godt lysdesign af Jacob HS Rasmussen. Underholdende skuespil af Johanne Dal-Lewkovitch.

Goethe valgte den forkerte idol-plakat

Jeg læste ikke Goethe, men var tvangsindlagt til Iliaden. Strengt og sjælløst lærte Homer mig, at hvis alt kikser, så se om du kan få det til at rime.

Side op og side ned. Det var en krig at komme igennem den bog.

Derfor ved jeg at Johann Wolfgang von Goethe uden tvivl havde en idol-plakat af Homer sat op med tegnestifter på sin væg i Tyskland for 250 år siden, dengang han skrev sin personlige udgave af den tyske legende om Faust, ham fyren der sælger sin sjæl til djævlen. Legenden er 500 år gammel og bygger på en historisk person, alkymisten Johann Georg Faust, død 1540. Hans krop var revet i stykker, så folk antog djævlen tog ham.

Det kunne have været en god og aktuel historie, men Mungo Park fortæller at man med vilje har bibeholdt mange rim og remser, som den germanske Goethe kastede af sig, stramt og sjælløst. Poetisk strækmarch der giver vabler i ørerne.

Tiraderne rimer, ja det gør de. Men Mungo Parks opførelse af Faust på Teatret Svalegangen får publikum til at sidde uroligt i stolene. Det er ikke fedt at høre Goethes urimeligt lange sætninger blive oplæst teatralsk postulerende. Publikum hoster og knirker i stolesæderne.

Fabelagtig scenografi

Mens Goethes replikker kikser rimeligt, så rammer scenografien til gengæld plet mellem mine øjne. Julian Toldam Juhlin er fantastisk i sit job, og han gav publikum en oplevelse for livet.

Overraskende. Fænomenal.

Ja, det er postulater, men svært at beskrive storheden i Julians arbejde. Du har et hvidt kontor foran dig, et rundt vindue ud vil verden, måske et øje. I løbet af stykket dekomponeres kulisserne. Lyset fra Jacob HS Rasmussen skaber liv og uhygge i de hvide kulisser. Mest magisk er det da øjet føder en himmel, et stof helt ud til scenekanten, og Carl Christian Riestra svæver på himlen uden at trække stoffet ned på gulvet.

Man skal se det selv.

Blændende skuespil

Det er altid nemt at være djævel, men Martin Geertz har virkelig meget charme som Mephistoles. Johanne Dal-Lewkovitch spiller godt som den gamle liderlige kælling som er djævlens privatsekretær. Line Bie Rosenstjerne gav replikker som blev fremført oprigtigt og autentisk. Henrik Prip, i rollen som Faust, er en god skuespiller. Han lykkes at holde masken og tale tydeligt, mens han fremsiger Goethes rim.

» Anmeldelse: Eja Due i Lyst 2 på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Eja Due i Lyst 2 på Teatret Svalegangen

Hvem sælger sin krop til højest bydende?

31. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst#2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst#2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?

'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.

Hvad er din fantasi?

'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.

'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.

Hvad er prisen på et knald?

Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'

Lyst#2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?

Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.

<

» Anmeldelse: Helte på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Helte på Teatret Svalegangen

Verdens største helte vækker den helt du har i dig

23. maj 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Den første gang kan aldrig beskrives sådan at vi andre kan mærke det. Man skulle have været der selv. Sådan er Helte på Svalegangen. Det er Glad Teater. Fantastisk. En total oplevelse. Genialt. Vidunderligt. Episk.

Fakta er at vi mennesker ødelægger humøret, jorden, vandet - og jeg ved ikke, hvad der er værst. Men vi ved, at vi har brug for helte. Mange af dem. Millioner. Du vil sikkert være med. Det tror jeg.

Forestillingen Helte er på den anden side af fakta. Ubegribelig. Fordi kun hvis du har prøvet det selv, forstår du den første gang. Den dag du var helt i hverdagen. Hvor du gør den forskel der løfter et ukendt menneske op på sine fødder.

Helte på Svalegangen er så Glad Teater, at du skal opleve det på din egen krop. Tag en god ven med. Forestillingen spiller kun i få dage, så afsted med jer to til boot-camp med Heltene.

<

» Anmeldelse: Den Grønlandske Mand, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Den Grønlandske Mand, Teatret Svalegangen

Angutivik bankede mig i femte klasse

8. maj 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Jeg fik bank af en grønlandsk dreng i femte klasse på Taulov skole. Det var velfortjent. De var tre voksne om at fjerne hans fingre om min hals. Gårdvagten, min regnelærer og dansklæreren. Lige siden var han min helt, efter jeg kom til bevidsthed. Halvt så stor som jeg, var han. Han havde lange muskler, smalle og hurtige. Mine muskuløse lår var lavet af grøn sodavand og pomfritter. Den dreng havde en bisons hjerte, mens mit sad i brystkassen som en skræmt kanariefugl.

Nu er han vendt tilbage, sammen med sine venner, på scenen på Svalegangen.
Den grønlandske mand. Den rigtige mand. Jeg har sagt min kæreste skal ikke se den forestilling.
Den vil bare forvirre hendes forestilling om mænd.

Underholdende og klogt teater

Den Grønlandske Mand er dramatisk, sjov, folkelig, indsigtsfuld. Lyden er helt i top, hvilket er grundlaget for al film og teater, og en kærkommen perle i min teater-østers.
Nyd den lyd.
Ahhh.

Skuespillerne er bedre end hinanden. Du vil mærke sveden pible frem når Hans-Henrik Poulsen synger dybt så det runger i fjorden og isbjergene kælver. Bagefter plukker han de hvide fjer af dine vinger, og siger du skal holde op med at behandle grønlænderene som polarnegere. Av.

Du vil elske Miki Jacobsen der springer ud med en popsang ingen pomfrit-dreng kan matche: 'If you want to break free'.

Klaus Geisler er mester i komisk teater, og pludselig vælter tragedien ned over vores hoveder, fordi en dansk læge har steriliseret ham ved et uheld, og nu er hans liv slut. Stærk scene.

Kristian Mølgaard, det var nogen i din slægt der bankede mig, det er jeg sikker på. En sej og udtryksfuld skuespiller.

Skal man se Den Grønlandske Mand?

Det afhænger af om jeg tænker de grønlændere er ude af stand til at styre deres eget land. Så skal jeg, så vi kan slukke den sidste rest af dumhed på planeten.

Eller hvis jeg har romantiske forestillinger om trommedans, og kajakker der glider gennem isvandet med en lille solbrændt gut med pagaj og hvid anorak. Så skal jeg bestemt se den teater-forestilling. Den Grønlandske Mand er ikke Onkel Toms Hytte.

Men jeg lærte alt det hele i femte klasse

Den Grønlandske Mand er 9-årige drenge der sælger hash i Nuuk udenfor Brugsen. Den er smuk scenografi. Den er jagt på den bison, afhudningen og jublen. Den er glatbarberede fisser, unge mænd der overgår hinanden i pornografiske historier. Den er den unge mand der har gået så meget grimt igennem som barn og ung, og nu er hans jolle rendt på et skær og den synker. Under ham venter hundredvis af meter med iskoldt vand.

Den Grønlandske Mand er trommedans som driller finansfolk der har solgt Grønland til Kina og tager morgenbad i powerpoint. Den er Kurt fra kommunen. Den er kvinden der finder sin mand hængt, den er dronningen der siger 'Gud Bevare Danmark'.
Men det er Grønland.
De er grønlændere, og de er stolte af det.
Og det kan jeg ikke lære noget af. Jeg lærte det hele i et frikvarter i femte klasse.

<
Video: Fotografen i Århus

» Angutivik er den rigtige grønlandske mand

Angutivik er den rigtige grønlandske mand

6. maj 2018. Tekst: Redaktionen 8000.dk

Angutivik. Du kan møde Den Grønlandske mand på Teatret Svalegangen i Aarhus. Det er underholdende, tempofyldt, melodisk. Men det er også et klap i bagdelen på de folk der har hvide vinger og vil redde grønlænderne fra sig selv.
'Vi er ikke alene i verden mere', siger skuespiller Klaus Geisler.

Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør Hanne Trap Friis
Skuespillere Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans-Henrik Poulsen, Miki Jacobsen
Co-produktion Teater Freeze Productions og Grønlands Nationalteater.

Montgomery / Creative Zoo

» Anmeldelse: Grab Them by the Pussy på Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Grab Them by the Pussy på Svalegangen

Barbie er den perfekte kvinde, fordi...

7. april 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.

Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.


Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie, psykologisk drama og debatskabende. Lidt i retning af 'En Frygtelig Kvinde', men rammer bredere og er mere grotesk.
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.

Barbie er perfekt fordi...

Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.

Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.

Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!

I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.

Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.

Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.

I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.

Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.

Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.

Fotografen i Århus

» Anmeldelse: Troen og Ingen på Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Troen og Ingen på Svalegangen

31. januar 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig. Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget jeg helst vil fortrænge.

I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.

Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.

Svalegangen har totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare vil ind og se. Teatret har fået skuespillerne med på at arbejde en uge mere så 1.000 ekstra kan komme ind og se Søren Huss sorgalbum sat op som teater.

Vi dør alle sammen uden varsel, og dem der bliver tilbage bliver ramt af sorgen. Den sorg der for mange mennesker er ødelæggende, og livet bliver aldrig det samme igen.
Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.

Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.

Fotografen i Århus

» Alle i stykket er grabbet på forskellige måder

Alle i stykket er grabbet på forskellige måder

Grab Them by the Pussy, Svalegangen

22. marts 2018. Tekst: Redaktionen 8000.dk

Donald Trump har leveret titlen og Jeanette Munzert har skrevet resten af historien. Det handler om køn, kærlighed og forplantning i en tid hvor vi er forvirrede over vores egen eller andres seksualitet.
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.

annamarin.dk

» Anmeldelse: Hullet, et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer

★★★★★Anmeldelse: Hullet, et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer

Anmeldelse: Hullet på Teatret Svalegangen

En sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude

7. december 2017. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Hullet Mænd kan tale om følelser. Men vi gør det på måder som kvinder ikke forstår. Når vi mærker de fineste følelser i brystkassen, bliver vi er grove i munden, eller tavse som små forurettede drenge, eller aggressive som den sidste dinosaur - blændet af kometens lys og på vej til at uddø.

Og vi har venner.
Måske kun en, men til gengæld holder den ven hele livet. Kvinder kommer og går, mens vores venskab består. Det er bare så svært at snakke om, den der kærlighed man har til sin bedste ven.

Vi siger ikke så mange kærlige ord til hinanden. Mange mænds venskab er indrammet i Torbens replik: 'Mænd deler ikke, vi snakker!'
Nogle gange udtrykker vi de dybeste følelser i denne her retning:
'Rend mig i røven, Flemming!'
'Nej tak, Torben!'

- Det giver ingen mening ord for ord, så jeg forstår kvinder kan tabe høretelefonerne når de oplever en rigtig mand udtrykke sig. Ordene lyder jo som dinosaurens aggressive gurglelyde, en slags dødskramper som påstår at være ord.
Men for en mand giver det mening.
Meningen ligger i tonelejet og konteksten, ikke i de konkrete ord. Ord er bare 'lort', de er ikke vigtige på den måde.

Det som gør Hullet til en stærk forestilling er, at den undersøger hvad der kunne ske, hvis manden vovede at sige sin mening og fortælle fra sit hjerte. Vel at mærke uden at blive en 'homo-dinosaur' eller en 'prinsesse'.

Det lykkes super godt: Øvelsen i at gøre manden til menneske. Der er mange scener som rører hjertet, så jeg fik tårer i øjnene.
Muligvis fordi jeg er en mand.
I hvert fald lagde jeg mærke til en del kvinders fnisen og latter i salen, når de to mænd på scenen fik forbindelse med de dybeste følelser. Vi griner jo når noget er fremmed, og vi ikke har set det før, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det.

Mænd og kvinder ser tydeligvis denne forestilling forskelligt, så det er super underholdning for dig og din kæreste. Gå på Svalegangen, så har I stof til en lang aften med god snak, og noget.

<

Fotografen i Århus

» Sonja er i helvede og leger med døden

Sonja er i helvede og leger med døden

18. januar 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

HEL Denne historie handler om en ung kvinde der er blevet træt af sin familie, hun gider ikke sine venner, og kæresten var ikke noget for hende. Nu er hun taget i helvede, et lille hus ude i skoven - fri for dem alle sammen. Tror hun.

Men søsteren vil ikke la' Sonja synke ned i helvedets ensomhed. Hun banker på døren.
Det er lidt akavet når familien kommer på besøg og man selv foretrækker at være i helvede hvor Sonja udforsker krop og sjæl på grænsen mellem liv og død.

Og Sonja har en dejlig kæreste som staves med x, og hun vil gerne kysse ham når han kommer på besøg - og også smide ham ud igen.
Der er noget med kærligheden hun ikke kan finde ud af, og det har vi hørt om fra nogen vi kender privat. Hun kræver kærlighed, men hun elsker ikke nogen og måske heller ikke sig selv.
Det er spændende at gå til Reading på Svalegangen. Tag med næste gang hvis du har lyst og fortæl forfatteren til stykket hvad du mener - så er du med til at skabe morgendagens teatersucces.

Dramatiker Johanne Petrine Reynberg.
Medvirkende Martine Levinsen, Maja Juhlin, Magnus Haugaard Petersen.
Instruktion Anja Behrens.
Facilitator Tine Voss Ilum.

Fotografen i Århus

» Racekrig i Aarhus? - Kiosk brændt ned

Racekrig i Aarhus? - Kiosk brændt ned

13. december 2017. Tekst: Redaktionen 8000.dk

Vi lever i den mest fredelige tid i verdenshistorien. Aldrig har så få mennesker mistet livet i krig som nu. Alligevel er medierne fyldt med frygt for krig, og der piskes spændinger op mellem racer og kulturer.På Teatret Svalegangen præsenterer Niclas Ashkan Johansen sit teaterstykke: 'Opløsningstiden'. Stykket handler om en mand der får brændt sin kiosk ned, og nogen har malet hagekors på væggen.

Er det mon optakten til racekrig i Aarhus, eller er der andre hemmelige historier bagved afbrændingen af kiosken?

Efter reading gav publikum feedback til Niclas, der havde fået hjælp til sin reading fra skuespillerne Julie Buch-Hansen, Simon Mathew og Chadi Abdul-Karim, samt facilitering fra Tine Voss Illum.

Fotografen i Århus

» Mand i 30'erne fanget mellem porno og kærlighed

Mand i 30'erne fanget mellem porno og kærlighed I denne historie bliver der onaneret, horet og knaldet mens en ung dansk mand fortæller om sit forfærdelige liv. Han er i starten af 30'erne. Han foretrækker porno, hvor han kaster sin sperm på kvinderne - fremfor kærlighed, som bliver til elskov og som bliver til børn. Han vil have børn, han vil ikke have børn! Han vil være en god far, hvis bare han havde en kæreste. Han vil på Tinder, han vil ikke være på Tinder. Altid i tvivl, når man er i starten af 30'erne og ikke har stiftet familie endnu... Juleaften går det galt for ham. Fortiden vælter ind over ham. Vi snakker med forfatteren Niels-Martin Trier Josefsen, som havde inviteret til reading i Århus på teatret Svalegangen.

Fotografen i Århus

» Genkender du dig selv som dansker?

Genkender du dig selv som dansker?

27. september 2017. Tekst: Redaktionen 8000.dk

Her er en sjov komedie om kærlighed. En flygtning kommer til Århus og skal lære at blive dansk. Forestillingen er fri for moralske pegefingre eller krig, det er ikke synd for nogen!

Vi følger en ung syrisk mand på sin rejse i Århus, hvor du sikkert kan genkende mange af scenerne fra dig eget liv. For eksempel at vi danskere, vi snakker ikke med fremmede mennesker i bussen, det gør vi bare ikke. Vi vil gerne sidde i fred, selvom ingen af os helt forstår hvorfor det er sådan, at være dansker!

Du kan se 'Dansk' på Teatret Svalegangen.
Stykket er skrevet af Aleksa Okanovic.

Perspektiv skabende og gode historier

Teatret Svalegangen

teater

» Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen har forestillinger der kommunikerer ind i folks virkelighed, skaber debat og engagement. Forestillinger der er båret af direkte identifikation, men som altid har en underliggende substans, som synliggør paradokser.

8000.dk Århus





Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Hvis du har et kulturtilbud så fortæl om det, skriv en foromtale i 8000.dk Århus.

8000.dk Århus Se kalender uge 12 Skriv foromtale Redaktion Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Der er fri omtale af kunst og kultur i Aarhus. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2019