Anmeldelser fra 8000.dk Århus:

★★★★★ Anmeldelse: Eja Due i Lyst 2 på Teatret Svalegangen

Hvem sælger sin krop til højest bydende?

31. august 2018. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst#2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst#2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?

'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.


Hvad er din fantasi?

'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.

'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.

Hvad er prisen på et knald?

Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'

Lyst#2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?

Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.

★★★★★ Lyst#2
Lyst#2 er en god og vedkommende forestilling. Jeg elsker Eja Dues power og mod til at stå frem. Der er 4 stjerner for idé, fantasi, scenerummet, fremførelsen, plus en femte stjerne for den samlede oplevelse.

Medvirkende Eja Due og Lene Kreilgaard
Idé Eja Due
Dramaturgisk og kunstnerisk konsulent Henrik Vestergaard Friis
Producent Teater Bæst



Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen annoncer. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl om det med en gratis annonce i 8000 Aarhus.

8000.dk uge 42 Aarhus kalender Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus Redaktion


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Vi kræver ikke penge for omtale af kunst og kultur i Aarhus, og ingen fra 8000.dk er berettiget til at modtage betaling for omtale og lignende. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen betalte annoncer. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2018