Giv folk i Aarhus et godt tilbud

'Flagstangs Marked'

Søndag 17. feb.

★★★★★'Arternes Oprindelse, Teaterhuset Filuren, Aarhus'

Søndag 17. feb.

★★★★★★'Erasmus Montanus på Aarhus Teater'

Mandag 18. feb.

★★★★★'Parasitterne, Soyas klassiker'

Mandag 18. feb.

★★★★★'Breaking News - en mediesatire'

Tirsdag 19. feb.

'Myopic Time - Vertikal dans'

Onsdag 20. feb.

'I Nattens Lys, Teater Refleksion'

Lørdag 23. feb.

★★★★★★Anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus Teater

Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★★★

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Når videnskab krænker menneskeheden.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Bidende satirisk og samfundsrelevant

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

★★★★★Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten

16. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Århus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.

Alligevel smiler han.

Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede en gang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.

Alligevel smiler hun.

Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?

Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.

Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.

Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?

I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.

Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen

Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.

Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.

Den femte stjerne

Stykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.

★★★★★Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne

15. februar 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★★

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne. Stykket er underholdende, festligt og fornøjeligt. Dels på grund af stykkets forfatter, Soya. På grund af David Gehrts virkeligt flotte og stemningsbærende scenografi. Super gode skuespillere med pragtpræstationer. Temaet - de menneskelige parasitter som snylter, udnytter og bedrager - er aktuelt og vedkommende.

Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.

Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.

Lystspillet som afklæder sig selv

Publikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.

"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer Kim Veisgaard i rollen som Herr Gruesen. God og solid præstation, djævelsk og manipulerende. Det er stakkels Miss Olson det gælder, milionæren der lejer sig ind hos familien på et værelse. Nanna Buhl Andresen gør det fremragende, hun har lært rollen på lyntid og har alligevel overskud til hoftevrid og godt kropssprog.

Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.

Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.

Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk.

Oshanas tryllekunst

Mens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.

I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.

Bodil Jørgensen bevæger sig rundt i scenerne med stor troværdighed og komik. Publikum elsker hende. Hun er sjov. Men hun bærer på en plan under sin konekjole. En plan om at forvandle Parasitterne til et kunstværk.

I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.

Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.