Anmeldelser fra 8000.dk Århus:

★★★★★ Anmeldelse: WoMan & WOMAN på BORA-BORA

Vidunderligt og råt danseeksperiment over det feminine

27. september 2018. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★★ I aften var sidste aften for The Genderhouse Festival, og den blev sluttet af med maner på BORA-BORA med to soloværker. To vidt forskellige forestillinger men de spiller rigtig godt op imod hinanden og hang sammen idet de begge handlede om at udtrykke det feminine.

WoMAN

Det første solokunstværk var WoMAN hvor koreograf og performer Andreas Constantinou undersøgte sin egen feminine side ved at gå ind i nogle arketypiske roller for kvindelighed. Via masker og enkelte rekvisitter og sin fantastiske udtryksfulde krop, kunne han fortælle om den unge jomfruelige kvinde der bader sig i rosenblade, den modne kvinde der er i sine behov og sanseligheder, og oldinge kvinden hvis krop er magisk og som mindede mig om asiens mytiske gamle kvinder. Der var mange forvandlinger i denne performens og han legede med kroppens udtryk et sted mellem dyreriget og menneskeriget. Det ender med fødslen hvor han lader maskerne blive udstødt og står til sidst nøgen i sin maskulinitet som mand.



WOMAN

Det næste soloværk er performeren Alice Tatge på gulvet med en fantastisk rørende og meget ihærdig fortælling om feminisme, kvindelighed og udholdenhed. Hun løb i stiletter som en fitness dronning, poserede på en stol og gik mannequin med forskellige parykker, alt sammen i et fantastisk tempo. Hun endte med at gå ind i en trance lignende tilstand hvor den samme bevægelse blev gentaget i en uendelighed. Når en bevægelse gentages som i denne sidste del af hendes performens, virker det først komisk, derefter kom jeg i en tilstand af tragedie, derefter jeg blev oprørt og utålmodig, hvorpå jeg gik over i frustration og jeg fik lyst til at stoppe hende. Til sidst opgav jeg min kamp for mening og lod bevægelsen ske som en trance. Det har krævet mod og styrke at lave denne forestilling og jeg tager hatten af for performeren.

Himmelsk adgang gennem lyd og lys

Lyd og lys skal også have en applaus med på vejen i begge solo-forestillinger. Jeppe Cohrt havde fundet alt lige fra dyrelyde til kormusik med himmelsk adgang. Det sad lige i skabet. Lys designet var diskret men meget understøttende det der skete i forestillingerne. Alt i alt en mesterlig aften i teateret. Tusind tak til teamet bag WoMAN og WOMAN, til The Genderhouse festival for en fantastisk måned med flotte arrangementer og til BORA-BORA for at huse det.

★★★★★ Instruktør/Koreograf Andreas Constantinou
Performere Alice Tatge, Andreas Constantinou
Lyd og lys design Jeppe Cohrt
Musik Phillippe Jaroussky, Yom and the Wonder
Rabbit Stavros Gasparatos



Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen annoncer. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl om det med en gratis annonce i 8000 Aarhus.

8000.dk uge 42 Aarhus kalender Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus Redaktion


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Vi kræver ikke penge for omtale af kunst og kultur i Aarhus, og ingen fra 8000.dk er berettiget til at modtage betaling for omtale og lignende. Man kan ikke købe plads på 8000.dk, og vi har ingen betalte annoncer. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2018