8000 Århus • Mandag 22. April 2019 • Uge 17

Bogreception Claras Tusmørke

Bogreception i Århus for Claras Tusmørke

Alt om Århus10. marts 2019.

Forfatteren Lita Domino holdt søndag bogreception for digtsamlingen Claras Tusmørke. Det foregik i det dejlige lokale Vogn 1 på Godsbanen. Et halvt hundrede mennesker kiggede forbi og fejrede udgivelsen, og de fleste købte et eksemplar af digtsamlingen der har modtaget stor opmærksomhed. I bogen skildres hovedpersonen Claras barndom. Hendes far er præst mellem 8 og 16, men om aftenen og i weekenden sker der grusomme ting i hjemmet. Historien er en skildring af hvordan vi overlever traumatiske oplevelser for at vende hjem til os selv, og Clara lærer at elske igen - både sig selv og andre.

Claras Tusmørke Forlaget Mellemgaard
Forfatter Lita Domino


★★★★'Cirkus Arena i Aarhus på Tangkrogen'

Mandag 22. apr.

★★★★★'Audition på Aarhus Teater'

Tirsdag 23. apr.

'Mixdouble Teatret Svalegangen'

Tirsdag 23. apr.

'Sveddryppende duet mellem to mænd'

Onsdag 24. apr.

'Des Gestes Blancs'

Onsdag 24. apr.

'Blot til Lyst - Baileys eller Bar Røv '

Torsdag 25. apr.

'Bark og Blik, folkemusik og jazz'

Lørdag 27. apr.

» Oplevelser Live i Aarhus

» Alt om Aarhus kalender

Foto Anna Marin Schramm

» Anmeldelse: Audition Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: Audition Aarhus Teater

Publikum er den sjette skuespiller

12. april 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Jeg sidder på scenen i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster, mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte, og jeg synes hun er dejlig varm. Det er en behagelig oplevelse at være statist som publikum i stykket.

Vi er til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.

Det er et genialt teater-stykke

Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når Sargun Oshana og David Gehrt er instruktør og scenograf.

Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.

At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.

Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.

Vi bor på fuppernes planet

Sargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.

Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.

Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.

På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?

Skuespillerne

Jeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.

Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.

Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.

Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.

Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.

Publikum er den sjette skuespiller

Nå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéer og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.

Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.

Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.

Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.

<
Fotografen.dk

» Audition på Aarhus Teater, scenograf David Gehrt

Audition på Aarhus Teater, scenograf David Gehrt

Hvor langt vil publikum gå til psykopat-casting på en film? Audition på Aarhus Teater

9. april 2019.
Af Ambjørn Happy

Hvad er vigtigst? De fire hjul på en bil eller motoren? Måske rattet? Sådan er det også med teater. Det er de mange kompetente mennesker der i fællesskab driver stykket fremad. Her er et interview med en af dem. Scenograf David Gehrt.

Eksperimentet fortsætter

I to år har David Gehrt og Sargun Oshana lavet eksperimenter på Aarhus Teater. De har brudt strukturen op og lavet forestillinger hvor publikum indtager nye pladser, ofte blandet op med skuespillerne på gulvet. Nu er eksperimentet klar med en ny provokation til publikum.

Vil du have den filmrolle?

Audition er den sidste forestilling i rækken. Tilbage er publikums vanlige siddepladser, men eksperimentet fortsætter, fordi publikum har mulighed for at blive inddraget i stykket. Spørgsmålet er direkte sagt: "Hvor langt vil du gå for at få en filmrolle?" Men spørgsmålet er også, hvor langt vil publikum gå, når stykkets psykopat-instruktør krænker sine skuespillere? Publikum er nemlig med på filmsettet og en del af forestillingen.

David Gehrt fortæller om Audition og deler nogle af de erfaringer som han og Sargun Oshana har fået gennem eksperimenterne på Aarhus Teater. Det handler blandt andet om gruppedynamik. Publikum er et flokdyr der følger den der går forrest. Dermed får den første i gruppen en stor indflydelse på de øvriges adfærd.

<
Fotografen.dk

» Opskrift lammekølle / braiseret lammeskank

Opskrift lammekølle / braiseret lammeskank

Køkkenchefens opskrift på lammekølle: Braiseret lammeskank

17. april 2019.
Af Ambjørn Happy

Køkkenchef Nanna Krøjmand er glad for lam. Hendes braiserede lammeskank er så mør at man kan spise den med øjnene. Se for dig selv og få hendes tips til hvordan lam smager perfekt. Det handler blandt andet om tomat, porrer og gulerødder. For at lave en god smag skal man altid have en masse grøntsager. Timian, urter og rødvin. Samt god tid.

Uhm, lækkert! God fornøjelse.

Restaurant Olive
Køkkenchef Nanna Krøjmand
Hjemmeside Olive.dk
Adresse Kaløgade 1 (Mejlgade), 8000 Aarhus C


Alt om Aarhus
På 8000.dk finder du
Alt om Aarhus kalender som fortæller om den kunst og kultur århusianerne deler med hinanden. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Send dine pressemeddelelser til redaktionen. 8000.dk fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din foromtale her.

Lav omtale i 8000.dk
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Hvis du har et kulturtilbud så fortæl om det, skriv en foromtale i 8000.dk Århus.

8000.dk Århus Se kalender uge 17 Skriv foromtale Redaktion Anmeldelser Kulturglimt Alt om Aarhus Kultur i Aarhus


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Der er fri omtale af kunst og kultur i Aarhus. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2019