8000 Århus • Tirsdag 19. Marts 2019 • Uge 12

Show: Sanne Søndergaard: Kontroltaber
Musikhuset Aarhus

Tjek billet
Fredag 17. Jan.
Kl. 20:00

Tag en kontrolfreak med du kender - pik er ikke en gulerod


-

Som de fleste kvinder har Sanne Søndergaard et anstrengt forhold til kontrol. Kontroltaber følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministiske forundringer – emner, som Sanne har beskæftiget sig med længe før, der var noget, der hed ”-metoo”.

For lidt kontrol er lig med katastrofer og kønssygdomme. Men for meget kontrol betyder, at folk ser dig som en pernitten perfektionist, en sygelig 12-talspige, en emsig kælling.

Så hvordan bevarer man selvkontrollen på den selvværdige måde? Uden at fake sig afslappet og uden at underlægge sig selv et totalitært OCD-regime!? Og hvorfor er det egentlig, at samfundet kobler mænds evne til egenkontrol direkte på længden af nabopigens nederdel?





'TO, Aarhus Teater'

Tirsdag 19. mar.

★★★★★'Breaking News - en mediesatire'

Tirsdag 19. mar.

'Dobbeltshow: As heavy as it goes plus Materia, Bora-Bora'

Onsdag 20. mar.

'Pursuit of Happiness, Aarhus Teater'

Torsdag 21. mar.

'Niels Hausgaard'

Torsdag 21. mar.

'Folkeklubben på Musikhuset Aarhus'

Torsdag 21. mar.

'Sko/Torp'

Fredag 22. mar.

» Oplevelser Live i Aarhus

» Alt om Aarhus kalender

» Anmeldelse: Tænk hvis man havde en rejsegrammofon, Teatret Gruppe38

★★★★Anmeldelse: Tænk hvis man havde en rejsegrammofon, Teatret Gruppe38

Dine børns barndom bliver skabt i dag

10. marts 2019. Tekst: Ambjørn Happy 8000.dk

★★★★

Drengene kommer tilbage til bordet med hver deres stykke kage og en cola i en riflet glasflaske. Vi er på café. Her venter vi mens døren ind til teatersalen er lukket. Der er også piger som griner og snakker forventningsfuldt. Forældre som er afslappede. Solen skinner ind til os gennem ruderne i baggården hvor Teatret Gruppe38 ligger. Det er i Mejlgade.

I dag skabes barndommen

Det er lige nu, denne søndag eftermiddag, barndommen bliver skabt. Jeg kan se det på dem. Denne her dag kommer til at ligge i den store huskebog. Om 30 år er disse 10-12 årige børn blevet statsministre, embedskvinder, læger, skolelærere, og til den tid vil de gøre Danmark til et bedre sted at være.

På grund af denne dag. Og det er en god dag, og det er en god barndom.

Byen hvor alle kigger ned

Så åbnes døren. 60-70 mennesker strømmer ind og sætter sig til rette foran scenen. Tre skuespillere sidder ved et langt bord og kigger på publikum mens vi tager plads. Derefter begynder historien. Den handler om en lille by hvor alle kigger ned i jorden for ikke at falde når de går.

Du kender historien. Den er noget af det ypperste en dansk forfatter har præsteret. Karen Blixen's "Babettes Gæstebud" fra 1950. Den blev til en film af Gabriel Axel, og fik en ven der hedder Oscar i Hollywood. Nu er den teater for voksne og børn fra 8 år i Mejlgade, og den holder hele vejen.

Jeg beundrer Bodil Alling, Peter Seligmann og Conni Tronbjerg for at fortælle historien så man er helt grebet og væk i fantasiens virkelighed. Der bliver grinet, det er hyggeligt, det er gribende, historien om kunstneren der bliver født i en landsby hvor ingen ser noget, fordi de kigger ned, og genkender hinanden på skoene.

Historien om hvordan denne pige, Viola, er noget særligt. Hun synger højt, hun danser, hun er fantasifuld. Alle siger hun skal dæmpe sig. Det er lidt trist for hende, lige indtil den dag en kvinde ankommer til byen. En kvinde der kan lave mad og alt bliver lavet om.

Og det var en god dag

Efter forestillingen strømmer børn og voksne ud af teatersalen. Jeg kan mærke det. De børn er tilfredse. Fantasien lever i dem mens de tager jakken på. En dag vil de huske tilbage på dengang de gik i teatret med deres forældre, og det var en god dag.

Da vi kommer ud i baggården skinner solen stærkere.

<

» Forfatter modtog 12.000 kr. fra Lions Club Århus Regina

Forfatter modtog 12.000 kr. fra Lions Club Århus Regina

Claras Tusmørke fik 12.000 kr.

7. marts 2019. Tekst: Presse 8000.dk

Forfatteren Lita Domino modtog torsdag en donation fra Lions Club Århus Regina. Det skete i forbindelse med klubbens 30 års jubilæum. Solvejg Kaae Hansen stod for overrækkelsen.

De 12.000 kr. blev doneret til udgivelsen af bogen Claras Tusmørke, skrevet af Lita Domino. En personlig fortælling om at overleve seksuelle overgreb mod et barn, og derefter genfinde sin livsglæde og seksualitet som voksen kvinde.

Bogen er udgivet på Mellemgaards Forlag, og kan købes i alle boghandlere i Danmark.

Bo Amstrup

» Anmeldelse: I Nattens Lys, Teater Refleksion

★★★★★Anmeldelse: I Nattens Lys, Teater Refleksion

Børneteater med de blideste hænder

23. februar 2019. Tekst: Lita Domino 8000.dk

★★★★★

Alle børn kender spørgsmålet, hvad der mon sker i verden når alle sover. I en forestilling på Teater Refleksion tager solo-skuespiller Andy Manley blidt alle børn i hænderne og viser dem den magi der er ved natten. Det gør han i forestillingen I nattens lys som er en lille magisk perle for de 3-6 årige og alle os der har sådan én gemt i hjertet.

Sanselig oplevelse af magi

Hr Nat er den vidunderlige voksne der ikke bliver sur når børn ikke kan sove. Han lever i et magisk univers der ved første øjekast ligner et almindelig hus med mange fine ting. Men Hr Nat er ikke helt almindelig og i hans verden lever der usynlige børn i alle skabene. I denne drømmeverden tager han sig godt af børn og dyr der lever i hans hus. Hvis et barn ikke vil sove men hellere vil opleve månens magi, så tager han barnet forsigtig i hænderne og giver hende en sanselig oplevelse af magi. Det er så poetisk og nærværende og helt på barnets præmisser.

Der er noget at tygge på.

At give børn magi er den bedste gave efter min mening. Det gør dem åbne, glade og nysgerrige små mennesker, der udforsker og tryllebindes af verdens vidundere. Jeg elsker voksne der gør sig umage med at give børn denne gave og Teater Refleksion er altid gavmilde. Det bedste børneteater har både noget at tygge på og magi at forundres over og det har jeg endnu engang fundet i deres teater ved denne forestilling I nattens lys. Et barn kan få lov til at tænke over natten der er så mystisk og måske blive lidt mindre bange for mørket når de får lov at opleve at mørket også har alt det vidunderlige lys, som kun kan ses når mørket har lagt sig over verden.

Tusind tak for en gennemført og magisk oplevelse fra teamet bag I nattens lys og til Teater Refleksion for at invitere dem til byen.

<

Alt om Aarhus
På 8000.dk finder du
Alt om Aarhus kalender som fortæller om den kunst og kultur århusianerne deler med hinanden. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Send dine pressemeddelelser til redaktionen. 8000.dk fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din foromtale her.

Lav omtale i 8000.dk
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Alt om Aarhus er i fokus på 8000.dk hvor folk deler byens oplevelser indenfor kunst og kultur. Hvis du har et kulturtilbud så fortæl om det, skriv en foromtale i 8000.dk Århus.

8000.dk Århus Se kalender uge 12 Skriv foromtale Redaktion Anmeldelser Kultur video Alt om Aarhus Kultur i Aarhus


På 8000.dk tilbyder skribenter, forfattere, fotografer og journalister en genvej væk fra swipe-telefonen og ud til oplevelser i virkeligheden i Århus. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen der fortæller alt om Aarhus. Der er fri omtale af kunst og kultur i Aarhus. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. Billeder af kunst og kultur fra fotograf i Aarhus.



© 8000.dk Aarhus, 2019